Nu kan du spille PAC-MAN i Volkswagens biler
300.000 ejere af Volkswagen ID.3, ID.4, ID.5 og ID.7/ID.7 Tourer i Europa kan nu spille hitspillet PAC-MAN Championship Edition via gamingappen AirConsole i Volkswagens appbutik.
Spillet styres med en smartphone og udnytter bilens infotainmentskærm, lyd og interiørbelysning for give en mere medrivende spiloplevelse – for eksempel hvis man skal fordrive tiden ved en lynlader.
De klassiske PAC-MAN-elementer er redesignet med VW-temaer som Beetle og GTI. Spillet er tilgængelig i 2025-modeller med softwareversion 4.0 eller nyere. Det er kun muligt at spille, mens bilen holder parkeret. Det kræver samtidig en VW Connect Plus-pakke og en aktiv internetforbindelse i bilen.
Se også: Se alle elbiler fra Volkswagen
Mere end en gimmick: PAC-MAN afspejler bilens nye rolle
Ved første øjekast kan tilføjelsen af PAC-MAN i Volkswagens elbiler synes som lidt af en gimmick, men Volkswagens integration af PAC-MAN i infotainmentsystemet afspejler en større udvikling i bilbranchen.
Software og en god brugeroplevelse får større vægt end traditionelle parametre som hestekræfter, rækkevidde, opladning og design.
Elbilen er blevet en digital platform, hvor spil, AI og apps, der kan opdateres og få ny funktionalitet gennem hele bilens levetid, er med til at skabe værdi for kunden.
Mobilitet handler altså i dag lige så meget om oplevelse og funktionalitet som om transport, og her forsøger Volkswagen at øge værdien af sin software med klassikeren PAC-MAN – noget der sagtens kan blive et hit blandt Volkswagen-ejere.
Se også: Test og anmeldelser af elbilers infotainmentsystem
Perspektivering
Vægter det højt hos dig, at du også kan bruge din elbil til underholdning og spil? Så er der flere bilmærker, du kan vælge mellem.
Tesla er førende, når det gælder udvalget af apps, spil og gimmicks. Teslas infotainmentsystem bugner med funktioner i den kategori, men du finder også lignende muligheder i Xpeng og BYDs infotainmentsystemer.
Du finder også spil og underholdning i infotainmentsystemet i elbiler fra Mercedes-Benz, BMW, BYD og NIO. Også i elbiler med Android Automotive og med adgang til Google Play Butik er der et stort udvalg af spil og underholdning. Se alle elbiler med Android Automotive.
Alle elbiler, der understøtter Android Auto, kan snart også få adgang til spil via infotainmentsystemet. Se alle elbiler med Android Auto.
Vi anbefaler:
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Disse elbiler er Bedst i Test
Guide til valg af ladeboks og ladeløsning til din elbil
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027