Volkswagen som elbil – alt du skal vide
Overvejer du at købe en elbil fra Volkswagen, men er du i tvivl, om det tyske bilmærke er noget for dig?
Vi guider dig her til, hvad du får i en elbil fra Volkswagen. Se også alle de forskellige elbilmodeller fra Volkswagen, priser og bedømmelser på Volkswagens elbiler i Danmark.
Se også: Specifikationer og bedømmelser på alle elbiler fra Volkswagen
Hvordan er en elbil fra Volkswagen?
Når du vælger en elbil fra Volkswagen, får du en god og driftssikker elbil, hvor der er fokus på simpelt og praktisk design og indretning, og selv i de mindste modeller får du en relativ rummelig kabine med god plads.
Infotainmentsystemet i Volkswagens nye elbiler er simpelt og brugervenligt, ligesom betjeningen foregår meget hurtigt. Dertil har Volkswagens elbiler en flot, farverig og kontrastfyldt skærm – og softwaren understøtter også trådløs Android Auto og Apple CarPlay.
Volkswagens elbiler er behagelige og komfortable at køre i. Her er ikke fokus på høj ydeevne og sportslig kørsel, men i stedet den gode køreoplevelse, som tiltaler den gennemsnitlige familie.
Elbiler fra Volkswagen er desuden kendetegnet ved at have nogle forholdsvis lave priser og henvender sig således til den brede befolkning, der ønsker en moderne elbil til en god pris, hvor man får et fornuftigt udvalg af udstyr for pengene.
Volkswagens elbiler har desuden forholdsvis store batterier og kan således køre langt på en opladning, hvis man vælger varianterne med de største batterier. Volkswagen har også udviklet sine egne effektive drivlinjer, som sikrer et lavt forbrug under kørsel.
Vælger du en elbil fra Volkswagen, får du også en elbil, der scorer højt i sikkerhed. Alle Volkswagen-elbiler, som Euro NCAP fra testet, har fået topkarakteren 5 stjerner.
Volkswagen er også kendetegnet ved at have et forholdsvis bredt udvalg af elbiler. Den tyske producent har aktuelt både en lille bybil i form af ID.3, de to SUV’er ID.4 og ID.5 til dem, der ønsker lidt mere plads, og de to mere luksuriøse og rummelige elbiler, sedanen ID.7 og stationcaren ID.7 Tourer. Til sidst tilbyder Volkswagen også den helt store minibus ID. Buzz, som snart kan fås med plads til syv personer.
Salgstal for elbiler fra Volkswagen
Set over hele 2024 er Volkswagen foreløbig det næstmest solgte elbilmærke – kun overgået af Tesla. Volkswagen har i 2024 en markedsandel på 12 procent, og kigger vi på det samlede salg af elbiler gennem tiden, indtager Volkswagen igen en andenplads med en markedsandel på 14,9 procent af alle solgte elbiler i Danmark.
Volkswagen ID.4 er Volkswagens mest populære elbil efterfulgt af ID.3, ID.5, e-Golf (udgået) og e-Up! (udgået).
Se flere salgstal og statistikker over elbiler i Danmark.
Se også: Sammenlign priser og specifikationer på alle elbiler
Se bedømmelser og priser på elbiler fra Volkswagen
Nedenfor kan du se Volkswagens udvalg af elbiler i Danmark sammen med priser og bedømmelser:
Mærke | Model | Type | Pris | Bedømmelse |
Volkswagen | ID.3 | Hatchback | Fra 260.000 kr. | 2024-model endnu ikke bedømt |
Volkswagen | ID.4 | SUV | Fra 335.000 kr. | 80/100 |
Volkswagen | ID.5 | SUV | Fra 375.000 kr. | 63/100 |
Volkswagen | ID.7 | Sedan | Fra 432.000 kr. | 78/100 |
Volkswagen | ID.7 Tourer | Stationcar | Fra 447.000 kr. | 78/100 |
Volkswagen | ID. Buzz | Minibus | Fra 430.000 kr. | 76/100 |
Vi anbefaler:
BMW som elbil – fordele, ulemper og kendetegn
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Hvilke elbiler er de billigste? Se dem alle
Bedste ladeløsning med serviceaftale