VW ID.3 GTX og ID.7 GTX lanceret: Stærkere og mere sporty

Volkswagen har løftet sløret for GTX-varianter af ID.3 og ID.7, der byder på mere sport og flere hestekræfter. Se specifikationer på de to GTX-modeller.

VW ID.3 GTX og ID.7 GTX lanceret: Stærkere og mere sporty

Volkswagen lancerede i går ikke én, men to nye elbiler. Præsenteret blev Volkswagen ID.7 GTX og ID.3 GTX, hvor førstnævnte kommer som både sedan og stationcar.

Se også: Se priser og leasingtilbud på elbiler

En performance-variant af ID. Buzz er også på vej og fuldender GTX-serien af elbiler, der blev startet tilbage i 2021 med lanceringen af ID.4 GTX og ID.5 GTX.

Volkswagen ID.7 GTX

Takket være en dobbelt elektrisk motor og firehjulstræk yder den nye Volkswagen ID.7 GTX Tourer i alt 250 kW /335 hk, 40 kW mere end den kraftigste normale ID.7.

Den bagerste APP550-motor yder 210 kW, mens den forreste AKA150-motor yder 80 kW.

En batteripakke på 86 kW er det eneste tilgængelige til ID.7 GTX Tourer, den samme som tilbydes til ID.7 Tourer Pro S.

Batteriet kan lynlades med maksimal effekt på 200 kW, hvilket betyder, at en 10 til 80% genopladning kan tage mindre end 30 minutter under ideelle forhold.

Se også: Specifikationer, bedømmelse og pris på ID.7

VW har ikke meldt ud, hvor hurtigt ID.7 GTX Tourer accelererer, men nævnte, at den præstationsorienterede familie-elbil “leverer maksimal effekt og drejningsmoment på en brøkdel af et sekund, når den accelererer.”

Den  hatoptighed er elektronisk begrænset til 180 kilometer i timen.

Sammenlignet med ID.7 Tourer, som kun har baghjulstræk, har GTX en anderledes kofanger med en bikagegrill og et anderledes lygtedesign, som er specifikt for GTX-modellerne. Taget er malet sort, og det samme gælder sidespejlene, sidelisterne og den nederste del af bagkofangeren.

ID.7 GTX har også sportsæder med røde pyntesømme og perforerede røde bogstaver i ryglænene.

Volkswagen ID.3 GTX

Den mindste i ID-familien, ID.3, er nu også i en GTX-variant. VW har monteret den kraftigste version af sin APP550-elmotor til dato bag i den kompakte elektriske hatchback.

I GTX Performance-udgaven yder ID.3 imponerende 240 kW /321 hk fra blot en enkelt elmotor, mens den tidligere nævnte ID.7 GTX Tourer har samme effekt fra to elmotorer. Drejningsmomentet er angivet til 545 Nm.

Se også: Specifikationer, bedømmelse og pris på ID.3

Volkswagen siger, at ID.3 GTX er mere kraftfuld end deres mest potente V6-turbomotorer. Den sporty ID.3 GTX skal bruge 6 sekunder på at accelerere fra 0-100 km/t, mens den mere potente ID.3 GTX Performance reducerer tiden til 5,4 sekunder.

Topfarten er begrænset til henholdsvis 180 km/t og 200 km/t.

En større batteripakke på 79 kWh er standard til begge versioner af ID.3 GTX. Udover at være 2 kWh større end det, der findes i topmodellen ID.3 ikke-GTX, øger det nye batteri også den maksimale DC-opladningshastighed fra 170 kW til 175 kW. Det betyder, at en opladning fra 10 til 80 % kan tage omkring 26 minutter.

Rækkevidden med det større batteri er 600 kilometer (WLTP).

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Hvornår kommer ID.7 og ID.3 GTX?

Volkswagen ID.7 GTX Tourer, ID.3 GTX og ID.3 GTX Performance kommer til salg i Europa senere på året.

Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbilers kvalitet
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Få hjælp til at finde den bedste ladeløsning til din elbil