Polestar 3 skal kunne bestilles på lanceringsdagen
Når den ventede elektriske SUV fra Polestar bliver lanceret senere i år, vil det være muligt at forudbestille den samme dag. Polestar afslører i et nyt regnskab med et rekordhøjt salg et lanceringstidpunkt for Polestar 3.
Læs også: Alt om Polestar 3 – hvad vi ved om den elektriske SUV
Henter inspiration fra smartphoneproducenter
Når en ny bil præsenteres skal man forvente at vente måneder, inden der blive åbnet for et forsalg. Sådan skal det ikke være med Polestars kommende elbil, der bliver deres anden elbil på markedet. I stedet skal de mest utålmodige interesserede kunne forudbestille Polestar 3 på samme dag, som den lanceres.
Det er typisk noget man ser hos de større smartphoneproducenter, og noget som man først få Apple præstere. I dag ser man andre smartphoneproducenter, som Samsung og OnePlus, gøre det samme med deres mest populære modeller.
Og der er god grund til at gøre som smartphoneproducenterne. Præsenterer man et nyt produkt, hvorefter der går måneder inden det kan bestilles, vil interessen blive mindre og der er risiko for, at andre produkter frister de ellers interesserede kunder.
Se også: Test og anmeldelse af Polestar 2 (2022)
Polestar 3 lanceres til oktober
Polestar 3 bliver den første bil fra producenten, der skal bygges på amerikansk grund. Grunden til dette er for at nedbringe leveringstiden, miljøbelastningen og prisen for de amerikanske kunder. Polestar 3 til europæiske kunder vil stadig blive bygget på Volvo/Polestar-fabrikken i Kina.
Polestar har tidligere sagt, at Polestar 3 bliver en af de mest klimaansvarlige biler, der nogensinde er lavet. Her vil der muligvis være tale om interiør og sæder i genbrugt fiskenet, plastflasker og mere, men der er endnu ikke nogle detaljer fra producenten.
Læs også: Alt om Polestar 3 – hvad vi ved om den elektriske SUV
Fremviser rekordhøjt salg
Polestar annoncerer et rekordhøjt salg i årets første fire måneder, en fuld ordrebog i hele verden samt fortsat markedsekspansion. I årets første fire måneder blev salget af biler mere end fordoblet til cirka 13.600 biler, og volumen i ordrer mere end tredoblede til næsten 23.000 biler sammenlignet med samme periode året før.
Polestar har øget sin globale tilstedeværelse fra 19 til 23 markeder siden udgangen af 2021, og dermed er virksomheden godt på vej til at nå sit mål om at være til stede på 30 markeder ved udgangen af 2023. Spanien og Portugal tilføjes til listen over markeder i henholdsvis Mellemøsten og Europa, ligesom Polestar planlægger aktiviteter i Israel og Italien senere i 2022.
Selv om det usædvanligt høje antal af ordrer understreger, at Polestar har potentiale til at nå sit mål om 65.000 solgte biler i 2022, deler man de samme udfordringer i forhold til globale forsyningskæder som resten af bilindustrien.
Dog er det udelukkende som følge af en række COVID-lockdowns i Kina i første halvdel af 2022, at Polestar nedjusterer sit forventede antal leveringer i 2022 fra 65.000 biler til 50.000 biler.