Rapport: iPhonen var den mest solgte mobil i 2019

Apple iPhone XR var den mest solgte mobiltelefon i 2019, tæt efterfulgt af iPhone 11, oplyser en ny rapport fra analysevirksomheden Omnia.

Rapport: iPhonen var den mest solgte mobil i 2019

Apples iPhone XR endte med at blive årets mest solgte mobiltelefon på verdensplan i 2019, påstår en ny rapport fra analysevirksomheden Omnia. Den billigere iPhone XR blev lanceret i efteråret 2018 og blev i det efterfølgende år solgt i hele 46,3 millioner eksemplarer.

Læs også: Apples indtægter rammes hårdt af coronavirus

Hele to iPhones i top 3

iPhone XR var også populær i 2018, men det stak af i 2019, hvor folk virkelig fik øjnene op for den mere “budgetvenlige” iPhone med de gode testresultater, som dog stadig havde en vejledende pris på mindst 6.699 kroner. Efter introduktionen af iPhone 11-serien i efteråret 2019, faldt prisen dog til over 1.000 kroner på iPhone XR.

På andenpladsen finder vi også en iPhone, nemlig iPhone 11, som blev solgt i 37,3 millioner eksemplarer. På top 10 listen over de mest solgte mobiltelefoner i 2019 finder vi hele fem iPhones, hvor den ene er iPhone 8 – en model fra 2017. Inden længe lanceres en ny iPhone, som designmæssigt ligner iPhone 8, men med opgraderede specifikationer og under navnet iPhone SE 2.

Læs også: Web-TV: Android-mobiler mod iPhones – fordele og ulemper

Samsung er også godt repræsenteret

Listen er dog ikke kun fyldt med iPhones, for Samsung deltager også med fire mobiltelefoner. På tredjepladsen ligger Samsung Galaxy A10 med 30,3 millioner solgte enheder, efterfulgt af den gode Galaxy A50 og en Galaxy A20.

I 2018 var Huawei repræsenteret med P20 lite, men i 2019 er der ingen mobiler på listen fra den kinesiske producent. Til gengæld er Xiaomi dukket op:

iPhone XR mest solgte mobil 2019
Ifølge rapporten er iPhone XR den mest solgte mobil 2019.

Apple har nu 207,06 milliarder dollars i banken

Det går godt for Apple, der nu har øget kontantbeholdningen fra 205,9 milliarder i forrige kvartal til 207,06 milliarder. Det står der i selskabets indtægtsrapport, der blev offentliggjort i sidste måned. Det er blandt amerikanske virksomheders største kontantbeholdninger, og svarer danske kroner til godt og vel 1.420 milliarder kroner. Apples aktier er steget med mere end 7 procent i år og med mere end 100 procent siden sidste års første kvartalsregnskab.

Se også: Ny iPhone? Disse modeller skal du kigge efter

Temaet følges op

Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. 21/2/2020 publicerede redaktionen nyheden Web-TV: Android-mobiler mod iPhones – fordele og ulemperKlik her for at læse artiklen.. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..