Samsung Galaxy Note 20-serien bliver billigere end S20-serien

Vi er vant til at høre, at smartphones bliver dyrere og dyrere, men nu forlyder det overraskende nok, at den kommende Note 20 og Note 20 Ultra faktisk bliver billigere end S20-serien.

Samsung Galaxy Note 20-serien bliver billigere end S20-serien

De sidste mange år er priserne på flagskibsmodellerne kun gået én vej, og det er opad. Men heldigvis må der også være en grænse, og noget tyder på, at den er ved at være nået.

Nye rygter går i hvert fald på, at Samsung vil sætte prisen på efterårets Note 20-topmodeller lidt ned i forhold til S20-serien, som blev lanceret i foråret.

Læs også: Samsung Galaxy Note 10+ er blandt de bedste og nu billigere

Prisfald på Samsung Note-serien

Ifølge den sydkoreanske avis Naver vil den almindelige Galaxy Note 20 nemlig få en pris i på 1,2 millioner sydkoreanske won. Det er lige knap 4 % lavere end prisen på Galaxy S20 med 5G, som fik en pris på 1,25 millioner sydkoreanske won.

Da Galaxy S20 med 5G fik en dansk pris på 7.799 kroner, er et forsigtigt bud herfra, at vi får en dansk pris på Galaxy Note 20 på 7.499 kroner – præcis samme vejledende udsalgspris, som forgængeren Galaxy Note 10 fik i Danmark for et lille år siden.

Avisen mener at vide, at den dyrere Galaxy Note 20 Ultra vil få en sydkoreansk pris på 1,45 millioner sydkoreanske won. Til sammenligning kostede Galaxy S20 Ultra 1,59 millioner sydkoreanske won eller 10.499 kroner i Danmark.

Det er altså et fald på næsten 9 %, hvilket vil sige, at Galaxy Note 20 Ultra vil lande på cirka 9.599 kroner i Danmark, hvis samme prisforskel gælder nu. Det er en tand dyrere end forgængeren Galaxy Note 10+, som kom til Danmark med et prisskilt på 9.399 kroner.

Læs også: Samsung Galaxy Note 20 Ultra får rekordhøj pris

Samsung Galaxy Note 20
Samsung Galaxy Note 20

Først ville prisen stige. Nu står den til at falde

Rygterne om, at Samsung Galaxy Note 20-serien skulle falde i pris i forhold til S20-serien, går ellers i fuldstændig modsatte retning af de priser, vi hørte forlydender om for kun en uge siden. Her forlød det nemlig, at priserne ville blive højere end S20-seriens priser.

Modsat priserne er der dog lidt mere klarhed over, hvilken hardware Note 20-serien vil byde på, og hvordan Galaxy Note 20 Ultra kommer til at se ud. Samsung kom nemlig til selv at lække et billede af flagskibet på dets egen hjemmeside, og rygtebørsen er rimelig enige om, at Note 20 får en 6,4” skærm, mens Note 20 Ultra får en lidt større skærm på 6,9”. Det bliver formentlig kun Note 20 Ultra, som får en høj opdateringshastighed på 120 Hz,  men begge får med sikkerhed Samsungs eget Exynos 992-chipset her i Europa.

Den ”lille” Note 20 får angiveligt 8 GB RAM, mens der bliver hele 12 GB i den store Ultra-model. Lagerpladsen skulle variere fra 128, 256 og 512 GB. Ligesom Galaxy S20 Ultra vil den kommende Galaxy Note 20 Ultra også få samme primære kamerasensor på hele 108 megapixel. Det ser dog ud til ifølge Twitter-tipsteren Ice universe, at der bliver stor forskel på størrelsen på sensorerne i den almindelige Note 20 og Note 20 Ultra.

Sidst, men ikke mindst, har Samsung bekræftet, at der afholdes en Galaxy Unpacked-event onsdag den 5. august, hvor Note 20-serien ventes at blive præsenteret.

Se også: Find de bedste priser på Samsung-telefoner

Opfølgning på sagen

Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. d. 8/7/2020 fulgte vi artiklen op med en artikel med tematikken Samsung Galaxy Note 20 præsenteres den 5. august – Tjek artiklen her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..