HP størst på PC-salget i Europa

I følge tal fra Canalys solgte HP flest PC’ere i Vesteuropa i tredje kvartal 2021, mens Apple ikke overraskende fører på tabletsiden.

HP størst på PC-salget i Europa

Baseret på data fra Canalys og deres oversigt over PC-salget i Q3 i Vesteuropa, der inkluderer desktops, notebooks og workstations, steg salget 21 procent sammenlignet med sidste år med totalt 16,3 millioner solgte enheder.

De største PC-producenter

HP er tilbage på toppen med 4,4 millioner solgte enheder og 27 procent af markedet. Derefter kommer Lenovo med 4,1 millioner solgte enheder og 25 procent i markedsandel og som nummer tre Dell med 2,3 millioner solgte enheder.

Apple ligger nummer fire med 1,9 millioner solgte enheder og Acer indtager femtepladsen med 1,2 millioner solgte enheder. I kvartalet juli-september oplevede PC-markedet i Vesteuropa for sjette kvartal i træk vækst, hvilket viser en vedholdende efterspørgsel efter ny hardware.

Canalys’ analytikere peger på, at der foregår et skift i efterspørgslen fra forbrugere til erhvervskunder. Efterspørgslen forventes at fortsætte væksten ind i 2023.

Globalt set er Lenovo verdens største PC-producent.

Se også: Guide til de bedste tablets 2021

Apple størst på tablets

Ser vi i stedet på tabletmarkedet, ligger Apple ikke helt overraskende stadig i top med 3,1 millioner solgte iPads og en markedsandel på 45 procent.

Totalt set blev der solgt 6,9 millioner tablets i Vesteuropa, men alle større aktører undtagen Apple oplevede fald i det årlige salg, hvor Samsung gik mere end 50 procent tilbage.

Canalys nævner, at tablets har opfyldt mange huller skabt af manglen på PC’ere. Apple nåede ud til flere brugere takket være deres nye iPad Mini og opdaterede iPad Pro-modeller.

Se også: Priser på tablets

Fortsættelse følger

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. 2/12/2021 postede redaktionen en ny vinkel med artiklen om De bedste apps og spil til Android og iPhone i 2021Klik her for at gå til artiklen.. Få også seneste nyt om emnet her.