Netflix kontodeling bliver meget dyrt i Danmark

Netflix har endnu ikke fundet en gangbar løsning på deling af konti og noget tyder på, at det bliver meget dyrere end forventet.

Netflix kontodeling bliver meget dyrt i Danmark

I sidste uge kom det frem, at Netflix overvejede at blokere enheder, der er tilsluttet uden for den primære kontohavers hjem. Det vil være en radikal metode til at afslutte kontodelingen og Netflix var også hurtige til at droppe de overvejelser på grund af voldsom utilfredshed.

Der var dog åbenbart tale om en misforståelse og Netflix oplyser, at der for en kort stund forrige tirsdag var en artikel i Hjælp-centeret, der indeholder oplysninger, der kun gælder for Chile, Costa Rica og Peru, der gik live i andre lande. Den side er siden blevet opdateret.

Nu løfter selskabet så lidt af sløret for, hvordan Netflix’ kontodeling kan fungere, især i Europa.

Streamingtjenesten er nemlig begyndt at udrulle de nye betingelser. Ud over Canada og New Zealand er vi mest interesseret i Portugal og Spanien, hvor udrulningen for de nye delingskrav er i gang.

Se også: Abonnement med Netflix

Hvad er deling af Netflix-konto?

Netflix har i flere måneder testet forskellige forhold i Sydamerika. Det ser dog ud til, at den mest effektive løsning til at begrænse deling af konti er at opkræve ekstra gebyrer og vi har efterhånden fået et fingerpeg om prisniveauet for profiler uden for den primære husstand. I hvert fald i de fire lande, der er nævnt ovenfor.

Før vi kommer til prisen, skal du vide, at Netflix begrænser antallet af ekstra konti. Det betyder i praksis, at Premium-abonnenter vil kunne være vært for to eksterne profiler. For Standard-abonnenter er denne mulighed begrænset til én ekstern konto. Dette vil i høj grad begrænse denne praksis og kan presse “spøgelsesabonnenter”, som denne type profiler kaldes, over i et eget abonnement.

Hvad angår priserne for kontodeling, er de meget varierende fra land til land. I Canada og New Zealand skal man betale 7,99 dollars om måneden. Det er praktisk talt det samme som et standardabonnement.

Se også: Bedste telefoner til video

Deling af Netflixkonti kan blive dyrt i Danmark

I Europa er situationen derimod mindre klar. Netflix vil for eksempel opkræve 3,99 euro om måneden per ekstra konto fra sine portugisiske abonnenter, men deres spanske naboer skal betale 5,99 euro per ekstra konto. Det svarer til helholdsvis cirka 60 og 75 procent af prisen på et standardabonnement.

Satsen for Danmark er endnu ukendt, men den vil sandsynligvis være tæt på 75 procent eller højere af prisen på standardabonnementet på 114 kroner om måneden.

Hidtil har forventningerne været, at man skulle betale omkring 50 kroner om måneden per person, hvis man vil dele konto med andre. Den pris kan altså blive markant højere, hvis man skal betale det, der svarer til 75 procent af et standardabonnement, nemlig mere end 80 kroner.

Ifølge Netflix betaler mere end 100 millioner husstande ikke for Netflix, fordi de deler konti med andre husstande. I alt havde Netflix 231 millioner betalende brugere i slutningen af 2022.