Nyt om Apples VR/AR-headset – sådan bliver det
Rygterne lyder, at Apples helt store satsning i 2023 er det efterhånden længe rygtede VR- og AR-headset. Nu er en rapport med informationer om det spændende produkt blevet publiceret, der afslører mange detaljer og informationer. Navnet bliver Apple Reality Pro, påstår rapporten.
Læs også: Apple har røbet sit Reality Pro VR-headset
Specifikationer på Apple Reality Pro
Et projekt hos Apple der skulle have taget 7 år og en 1.000 mand stort team, er klar til sin store afsløring i 2023. Det handler selvfølgelig om Apples VR- og AR-headset, som Apple satser på i år.
Reality Pro vil blive fremstillet af aluminium og glas i sammenspil med bløde behagelige materialer. Apple-analytikeren bag rapporten kalder beskriver designet som meget ala Apples AirPods Max.
Headsettet vil have en buet skærm på forsiden, der kan vise øjnene på den der har det på. Det vil have højttalere på siderne og et hovedbånd til holde det fast på brugerens hoved.
Op til 2 timers batteritid
Reality Pro vil angiveligt bruge en modificeret version af Apples M2-processor og have en batteripakke, der er forbundet til headsettet via et kabel, som brugeren kan have i lommen. Headsettet vil have en batteritid på op til 2 timer.
Apple Reality Pro-headsettet vil være udstyret med ansigts- og øjensporing og kan kombinere VR med AR.
Det kommer med en helt ny software, som Apple kalder på xrOS eller realityOS. Det vil være en iPhone-lignende 3D-grænseflade. Udstyret med kameraer og sensorer udenpå headsettet vil Reality Pro ikke kræve fysiske håndcontrollere.
FaceTime-samtaler i virtual reality
Som vi kender den fra Apple Watch og AirPods Max vil Reality Pro have en Digital Crown, der vil skifte mellem VR og AR.
Reality Pro vil være i stand til at gengive en persons ansigt og krop realistisk i et virtuelt miljø. Det giver mulighed for, at man vil kunne have FaceTime-samtaler i VR, der angiveligt føles tættere på virkeligheden end konkurrenternes.
Se også: Apple sikrer varemærket xrOS til det kommende XR-headset
Brug din Mac-computer i virtual Reality
Brugerne vil kunne bruge Reality Pro som en ekstern skærm til en Mac. I denne tilstand vil brugerne se skærmen i Virtual Reality, men stadig bruge deres computerens touchpad eller mus og fysiske tastatur.
I sammenspil med AirPods vil Reality Pro kunne afspille film på “det store lærred” med omgivende Spatial Audio.
Pris og lancering for Apple Reality Pro?
Rapporten fortæller også om pris og lanceringstidspunkt. Apple vil lancere Reality Pro på dette års WWDC-udviklerkonference, der typisk afholdes i starten af juni. Prisen for hele herligheden? Apple Reality Pro-headsettet skulle få en pris på 3.000 dollars, direkte omregnet omkring 20.500 kroner.