Samsungs næste smartwatch går efter Apple Watch
Lige nu sidder Apple på omtrent 40 procent af smartwatch-markedet, med den tætteste konkurrent 30 procent under. Den konkurrent er Samsung, og det resultat er sydkoreanerne ikke længere tilfredse med, virker det til. Deres næste smartwatch, som angiveligt går under navnet Galaxy Watch Active 4, får langt hurtigere ydelse, bedre batteritid, adgang til Google tjenester og hele Googles appbibliotek. Det kunne meget vel være uret, som lader Samsung tage markedsandele fra dominerende Apple.
Selvom Samsung er den største producent til Android-smartwatches lige nu, så er de i en situation, hvor de mangler apps og populære tjenester til deres Tizen-platform. Det problem ser ud til at være løst, da Google og Samsung sammen skal gøre Wear OS-platformen attraktiv igen. Med en kommende stor opdatering til Wear OS, er der fra Googles side focus på optimeringer, forbedringer og nye funktioner, som giver brugerne en bedre oplevelse med Googles tjenester, såsom Assistent og Maps, men også flere lande får Pay direkte i uret. Ikke nok med det, så giver Googles optimeringer også bedre batteri og en mere flydende brugerflade.
Læs også: Galaxy Watch 4 får Wear OS og måler ikke blodsukker
Galaxy Watch Active 4 får nyt chipset
Så det virker til at Samsung har en god løsning, når det kommer til softwaren til uret. Men hvad med hardwaren? Den har Samsung heller ikke glemt. Hvor fx Galaxy Watch Active 2 var bygget omkring et 10nm Exynos 9110-chipset, så kommer det nye ur med forbedrede kræfter. Det nye chipset skulle nemlig være bygget på en 5nm teknologi, hvor det skulle give både bedre ydelse og være langt mere strømbesparende.
Og når det kommer til designet, så skulle skærmen denne gang gå endnu længere ud til urets ramme. Urkassen kunne muligvis blive bygget i titanium, men nogle rygter siger også, at der kommer en billigere udgave i aluminium og et dyrere i rustfrit stål.
Et smartwatch har selvfølgelig stort fokus på sundhed og træning, og her er Samsung også godt dækket ind. Her bliver det muligt at brugerne at benytte enten Samsungs eget Health eller Google Fitbit-platform.
Se også: Mobilabonnementer med eSIM til smartwatch
Samsungs smartwatch bliver seriøs konkurrent til Apple Watch
Så Samsung Galaxy Watch Active 4 er altså et ur med bedre software, alle de mest brugte tjenester og apps, top byggekvalitet og bedre ydelse og batteritid. I vores ører, så kunne dette blive det bedste Android-smartwatch nogensinde. Hvad siger i til det? Ryster Apple i bukserne lige nu?