Guide: De hurtigste Android-telefoner – sommer 2020

Vil du gerne have den hurtigste, mest flydende og bedst fremtidssikerede Android-telefon på markedet? Her er vores guide til de allerhurtigste Android-telefoner.

Guide: De hurtigste Android-telefoner – sommer 2020

Noget af det bedste ved Android er muligheden for at vælge. Der er en Android-telefon for alle og enhver. En mobiltelefon på budget, masser af mobil til pengene, dem med det bedste kamera og de ultimate topmodeller. Her er ufatteligt mange kombinationer af størrelse, hardware, funktioner, brugerflade til et budget som passer den enkelte. Er du på jagt efter masser af ydelse og en ultra-flydende oplevelse? Så er det her du skal læse med. Her er det hurtigste Android-telefoner på markedet lige nu.

Når man snakker om de hurtigste Android-telefoner, så er der flere ting, der spiller ind. De vigtigste er processor, RAM, lagerplads, skærmopdateringshastighed og software.

Læs også: Disse vilde flagskibstelefoner kommer også i 2020

Hvad gør en mobiltelefon hurtig?

Der er flere ting, som gør at en mobiltelefon er hurtig og føles hurtig. Som der er nævnt herover, så er de primære processor (chipset), RAM, lagerplads, skærmopdateringshastighed og software. Herunder er der andre ting, som også har indvirkning på mobilens ydelse, blandt andet producentens evne til at få hardware og software til at “spille sammen”.

De hurtigste chipset på markedet til Android-telefoner er lige nu Qualcomm Snapdragon 865, Samsung Exynos 990 og Huawei Kirin 990. Hertil skal sidste års Snapdragon 855+ heller ikke undervurderes. Her er der tale om ekstremt kraftige chipset, som alle har otte kerner og op til 2,86 GHz. Det allerhurtigste mobile chipset på markedet, A13 Bionic, finder vi desværre ikke i nogle Android-telefoner, men sidder udelukkende i Apples nye iPhones.

RAM og lagerplads kommer også i forskellige udgaver, som også har en stor betydning for mobilens hastighed. De afgør hvor hurtigt apps åbnes, og har samtidig betydning for andre dele af telefonen, for eksempel batteritiden. Den hurtigste RAM-type lige nu hedder LPDDR5, som understøtter datahastigheder op til 6400 Mbps. Den nyeste og hurtigste lagerplads hedder UFS 3.1, men den er stadig så ny, at ingen telefoner endnu er udstyret med den. Derimod kommer topmodellerne som oftest med UFS 3.0, som leverer op til læsehastigheder på op til 2100 MB/s.

Læs også: Disse telefoner har hurtigere skærmopdatering

Nedenståedende telefoner kommer selvfølgelig med Android, men der er stadig stor forskel på softwareoplevelsen og hastigheden. En software med masser af funktioner, tunge animationer og som ikke er godt optimeret vil have en negativ effekt på ydelsen (og batteriet). Heldigvis er flere af producenterne i dag langt bedre til at optimere softwaren, så de ikke belaster processoren mere end højest nødvendigt.

Til sidst, men ikke mindst er der skærmen. Men hvordan har skærmen indflydelse på hardwarens ydelse? Det her den som sådan heller ikke, men den har stor indflydelse på oplevelsen. Det er ikke længe siden, at skærmene i telefonerne kun tilbød 60 Hz-skærmopdatering, men i dag kommer de fleste topmodeller med 90 Hz og helt op til 120 Hz. 144 Hz er endda rygtet til at være godt på vej. Den hurtigere skærmopdatering har en dramatisk indvirkning på, hvor hurtig og flydende en mobiltelefon føles.

Alt i alt giver de hurtigste chipset, RAM, lagerplads, software og skærme nogle ekstremt kapable mobiltelefoner, og der er rigtig mange hurtige Android-telefoner på markedet. Vil du have en af de absolut hurtigste-telefoner? Se kig herunder.

Læs også: De bedste kameramobiler lige nu – sommer 2020

De seks hurtigste Android-telefoner

Oppo Find X2 Pro

1. Oppo Find X2 Pro

Med Oppo Find X2 Pro kommer med Snapdragon 865, 12 GB RAM, 512 GB lagerplads, 6,7 tommer QHD Amoled-skærm med 120 Hz-skærmopdatering. Den ligger i toppen af benchmarks og scorer i Antutu, som den eneste Android-telefon, over 600.000 point.

Pris: Oppo Find X2 Pro koster fra 9.000 kroner

OnePlus 8 Pro
OnePlus 8 Pro får 5,5 ud af 6 i vores test.

2. OnePlus 8 Pro

OnePlus 8 Pro har også det lynhurtige chipset Snapdragon 865, mellem 8-12 GB RAM, 128-256 GB lagerplads, 6,78 tommer QHD Amoled-skærm med 120 Hz-skærmopdatering. Også denne ligger helt i toppen i benchmarks og scorer omkring 585.000 point i Antutu.

Pris: OnePlus 8 Pro koster fra 6.999 kroner

Motorola Edge+ karakter
Motorola Edge Plus ender på 5 ud af 6 stjerner i test.

3. Motorola Edge Plus

En ny spiller blandt de hurtigste Android-telefoner er Motorola Edge Plus. Ligesom de to ovenstående har den også Snapdragon 865-chipsettet, 12 GB RAM, 256 GB lagerplads, 6,7 tommer FHD Amoled-skærm med 90 Hz-skærmopdatering. Motorola Edge Plus ligger side om side med OnePlus 8 Pro i ydelsen, og scorer også omkring 585.000 i Antutu.

Pris: Motorola Edge Plus koster fra 7.999 kroner

Xiaomi Mi 10 Pro
Xiaomi Mi 10 Pro

4. Xiaomi Mi 10 Pro

Xiaomi Mi 10 Pro også en af de hurtigste mobiltelefoner på markedet. Her er der også Snapdragon 865, 8-12 GB RAM, 256-512 GB lagerplads, 6,67 tommer FHD Amoled-skærm med 90 Hz-skærmopdatering. Ydelsen er utroligt tæt på OnePlus 8 Pro og Motorola Edge Plus, og den opnår omkring 575.000 point i Antutu.

Pris: Xiaomi Mi 10 Pro koster fra 7.500 kroner

Samsung Galaxy S20 Ultra karakter
Samsung Galaxy S20 Ultra får karakteren 5 ud af 6 i vores anmeldelse.

5. Samsung Galaxy S20 Ultra

Samsung Galaxy S2o Ultra er også en af tidens absolut hurtigste mobiltelefoner og den første på listen, som ikke benytter Qualcomms processor. Her er det Samsungs eget Exynos 990, 12 GB RAM, 128 GB lagerplads, 6,9 tommer QHD Amoled-skærm med 120 Hz-skærmopdatering. S20 Ultra opnår omkring 550.000 i Antutu og ligger også godt med i toppen i Geekbench og 3DMark.

Pris: Samsung Galaxy S20 Ultra koster fra 8.450 kroner

Huawei P40 Pro+
Huawei P40 Pro Plus

6. Huawei P40 Pro Plus

Til sidst, men ikke mindst, er der Huawei P40 Pro. Endnu en gang med et nyt chipset, som er producentens eget. Her er det Kirin 990, 8 GB RAM, 256-512 GB lagerplads, 6,58 tommer FHD Amoled-skærm med 90 Hz-skærmopdatering. Huawei P40 Pro Plus er også en kraftig sag, som opnår omkring 470.000 i Antutu, men kæmper lidt med at følge med ovenstående i grafikintense benchmarks, som 3DMark.

Pris: Huawei P40 Pro Plus koster fra 9.999 kroner

Vælg en hurtig telefon, som passer til dig

Det er vigtigt med en hurtig og flydende mobiltelefon, men der er for den enkelte forbruger også andre vigtige parametre. Husk at tænke over batteritid, kamera, specielle funktioner, pris og andet når der skal købes ny mobiltelefon. For flere specfikationer og informationer, så kan man kigge nærmere på vores test af mobiltelefoner, herunder OnePlus 8 Pro, Motorola Edge Plus og Samsung Galaxy S20 Ultra.

Læs også: Køb sidste års topmodeller og spar penge

Seneste tilføjelse til sagen

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. 13/5/2020 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med nyheden; Poco F2 Pro lanceret – flagskibs-specifikationer til spotpris – Du finder artiklen her. Seneste nyheder om Xiaomi finder du her..