Nyudviklet drone skal fragte blodprøver over store afstande
I Norge har tre NTNU-studerende udviklet en drone, som skal transportere blodprøver mellem hospitaler over store afstande. Den store drone styre af 4G-netværk og er både billigere og hurtigere end nuværende lastbiltransport.
Der bliver hvert år transporteret millioner af blodprøver rundt i Norge med lastbil. Men det er et både langsomt og en dyr måde at transportere prøverne på. Og det har fået de tre studerende til at udvikle dronen, som indtil nu har klaret en tur på hele 120 km, styret via Telenors 4G-netværk. Og det er ikke kun blodprøver dronen kan have med sig, hvor fx også laboratorieprøver kunne sendes med dronen.
Se også: Undersøgelse af mobildækning i Danmark
Første dronetur sendt af sted på test
De tre studerende Herman Øie Kolden, Bernhard Paus Græsdal og Lars Erik Fagernæs sendte dronen af sted på test i foråret, hvor den fløj fra Røros til St. Olavs hospital i Trondheim – en tur på 120 km. I juli måned skal turen gennemføres med blodprøver i lasten.
Dronen bruger Telenors 4G-netværk i Norge:
“Det er imponerende, hvad de studerende har opnået. Det faktum, at det er lykkedes dem at sende en drone mellem bjerge og gennem dale, fra Røros til Trondheim, er ret utroligt. Vi mødte de studerende gennem Norges største teknologiske inkubator, Startup Lab, og siden da har vi haft et godt samarbejde. Dronen bruger vores 4G-netværk, og vi har blandt andet hjulpet med at finde den bedst mulige rute mellem hospitalerne med hensyn til dækning, siger Birgitte Engebretsen, chef for Telenor Bedrift.
Med 4G er det muligt at betjene dronerne uden brug af traditionel radiofjernbetjening fra jorden. I stedet opretholder dronen kontinuerlig kontakt med Telenors basestationer undervejs, hvor de nye protokoller sikrer en kort responstid og tilstrækkelig driftssikkerhed.
Se også: De mest populære mobilabonnementer
Kan følges med livestream på video
Når dronen sendes af sted, kan dens tur overvåges ved hjælp af livestream på video. Dronen er på hele ruten under 120 meters højde, og der bruges højdedata til at planlægge flyruten nøje. Når dronen sendes i luften, så følger den til punkt og prikke den planlagte rute.
Læs også: 5G kan forstyrre instumenter i fly, helikoptere, droner og missiler