Video: Test af Ford Mustand Mach-E
Den legendariske Mustang er blevet et miljøvenligt valg, langt mindre brølende og en bil for hele familien. Den første elbil fra Ford bærer Mustang-navnet og den galoperende hest som logo. Vi har brugt en uge sammen med den batteridrevne Ford Mustang Mach-E, som du i videoen herover kan få vores indtryk af.
Læs den store test af Ford Mustang Mach-E her
Kort om Ford Mustang Mach-E
Godt nok bærer Mach-E Mustang-navnet, men den er langt fra sammenlignelig med den legendariske muskelbil. Bortset fra logoet med den galoperende hest, en voluminøs kølerhjelm og Mustang-baglygter er Mach-E en fuldblods familiebil til dem, der samtidig sætter pris på gode køreegenskaber og moderne teknologi.
Rækkevidde og ydeevne
Ford Mustang Mach-E kommer i fem varianter: to baghjulstrukne, to firehjulstrukne og den hurtigste GT-model. På de to førstnævnte vælges der mellem et batteri med standard- og udvidet rækkevidde. Ford Mustang Mach-E kører op til 610 kilometer på en fuld opladning, accelerer fra 0-100 km/t på ned til 4,4 sekunder og ser godt ud imens.
Den variant vi på Mobilsiden har haft til test er Mach-E med baghjulstræk og de store batteri. Den kombination giver den længste rækkevidde på 610 kilometer, 290 hestekræfter og en acceleration fra 0-100 km/t på 7 sekunder.
En Mustang til familien
Mach-E byder på en rummelig, flot og velbygget kabine, et tilfredsstillende stort bagagerum bagi på 402 liter samt et stort praktisk frunk på 81 liter.
Vi har testet Ford Mustang Mach-E efter vores ti kvalitetsparametre og givet den en samlet bedømmelse. Læs mere om hvordan vi tester elbiler her.
Hvad er godt ved Ford Mustang Mach-E og hvad kunne være bedre? Se videoen herover og se vores samlede bedømmelse af den.
Se også: Test og nyheder om elbiler