Elbilen Volvo EX90 bliver en kørende powerbank

Flagskibs-elbilen Volvo EX90 udstyres med tovejs-opladning, der kan kan levere billig strøm til husstanden eller som energilager på campingturen.

Elbilen Volvo EX90 bliver en kørende powerbank

I næste måned vil Volvo løfte hele sløret for deres kommende rene elektriske SUV-topmodel, der allerede nu har fået navnet EX90. Det er Volvos mål, at EX90 skal være den sikreste bil på planeten, men den store luksuriøse SUV har andre spændende funktioner at byde på. Dette bliver nemlig den første Volvo nogensinde, der tilbyder tovejs-opladning, også kaldet Vehicle-to-Load (V2L).

Se også: Nyheder om elbiler

Leverer strøm til hus, campingudstyr og mere

Den kommende fuldelektriske Volvo EX90, som afsløres den 9. november, bliver den første Volvo nogensinde, som understøtter tovejs-opladning (V2L). EX90 vil dermed kunne omdannes til en rullende powerbank, hvor kun fantasien sætter grænser.

Den store SUV må forventes at blive udstyret med et stort batteri, der vil give mulighed for, at man kan oplade eller levere strøm tilbage. Det betyder, at man kan oplade elbilen med grøn og billigere strøm, som kan bruges til at levere strøm tilbage til husstanden, hvis elprisen er høj. Den kan altså omdannes til,  at blive en central energikilde i hjemmet, samtidig med at den vil gøre det muligt at effektivisere energiforbruget.

Volvo-appen skal vise elpriser

I forlængelse til denne funktion skal Volvos app til opkoblede biler opgraderes, så den fremover kan vise aktuelle elpriser. På den måde kan man let planlægge, hvornår det er smart at bruge elbilen som gigantisk powerbank.

“Med Volvo EX90 kan du videregive energi til flere aspekter og devices i din hverdag”, siger Head of Electrification Ecosystem, Olivier Loedel.

“Du kan udnytte energien på mange måder – fra at lade din elcykel op i hverdagen, til at tilslutte elektrisk kogegrej på din campingtur i weekenden. Du kan endda bruge energien til at forsyne dit hus i de timer, hvor efterspørgslen og prisen på el er på sit højeste,” slutter han.

Den bagvedliggende algoritme sørger også for, at man oplader og aflader batteriet på en begrænset måde, så risikoen for batteriforringelse reduceres.

Volvo EX90 vil også kunne bruges til at levere strøm til en anden Volvo-elbil, som er kompatibel.

Flere andre elbiler på markedet tilbyder V2L. Her er der for eksempel Hyundai Ioniq 5, Kia EV6, Byd Han, Byd Atto 3, VW ID.4 og flere.

Volvo EX90 bliver en realitet den 9. november

Det er den 9. november, at Volvo vil præsentere flagskibs-elbilen. EX90 bliver en ren elektrisk SUV, der forventes at være på størrelse med den luksuriøse XC90 SUV.

Se også: Test af elbiler