MG smider prisbombe: MG4 Electric til 199.999 kroner
MG har flere gange justeret prisen på deres MG4 Electric, der tilbage i 2022 blev introduceret med en pris fra 284.999 kroner. Nu koster MG4 Electric fra 199.999 kroner.
Se også: Priser, bedømmelser og sammenlign elbiler i Danmark
MG4 Electric er nu den billigste elbil i Danmark
MG er nu klar med nye priser på MG4 Electric, der i to af de fire varianter falder i pris. Efter prisfaldet er MG4 Nordic nu den billigste 5-personers bil elbil i Danmark. Prisen starter ved kun 199.999 kroner.
Har de højere priser holdt dig fra at købe elbil, kan du måske blive fristet nu. MG4 Nordic Edition kostede i november 2022 fra 249.000 kroner, men er nu knap 50.000 kroner billigere.
For 199.999 kroner får man en elbil med 51 kWh batteri med rækkevidde på 350 kilometer WLTP. AC-opladning på 3,6 kW og DC-opladning på 88 kW. Det giver en opladningstid fra 10 til 80 procent på 37 minutter.
MG4 Nordic Edition har 170 hestekræfter og en tophastighed på 160 km/t. Se specifikationer på MG4 Electric her.
Blandt udstyret finder man LED forlygter, LED baglygter, parkeringssensor i bag, tonede ruder, klimaanlæg, varme i forsæder, varme i rattet, Apple CarPlay og Android Auto, Bluetooth, iSmart Lite, 10,25” infotainmentskærm, 7” digital instrumentering, nøglefri adgang, automatisk start, mulighed for V2L, vognbaneskifteassistent, vognbaneassistent, vejbaneassistent, kø-assistent, Hastighedsassistent og meget mere.
Se også: Test, bedømmelse og pris på MG4 Electric
MG4 Luxury bliver også billigere
Prisfaldet gælder ikke kun Nordic Edition, der er basismodellen, men også MG Luxury. Luxury er den tidligere topmodel, men senere er MG4 XPower og MG4 Extended Range kommet til.
MG4 Luxury kostede fra starten 284.999 kroner, men er nu faldet til 244.999 kroner. Den er altså faldet hele 40.000 kroner i pris.
Til forskel fra Nordic Edition har MG4 Luxury mere udstyr, større batteri (og dermed længere rækkevidde), varmepumpe, større ydeevne og hurtigere opladning.
Se også: De bedste prisfornuftige elektriske familiebiler i Danmark
Flere tilbud på elbiler
MG er ikke de eneste, der skyder 2024 ind med prisnedsættelser på elbiler. Bilmærker som Hyundai, Kia, Nissan, Renault, Toyota, Volkswagen, Xpeng og Voyah har også sat priserne ned på flere elbiler. Du kan se de bedste tilbud på elbiler her.
Se også: Test og anmeldelser af de nyeste elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Seneste nyt om elbiler der kommer i 2023, 2024 og 2025
De billigste elbiler på vejene
Den bedste og billigste elbilforsikring