Nu kan du få en Porsche-elbil på abonnement
Drømmer du om at køre en elbil fra Porsche i sommerperioden? Så har du lige nu en oplagt mulighed for, at køre Porsche Taycan på den bedste måde.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Korttidsleasing af Porsche Taycan
“En Porsche Taycan skal ikke stå stille. Den skal ud at køre. Og da vi har en række fabriksnye modeller tilgængelige, lancerer vi nu et attraktivt lejekoncept, hvor du nemt og hurtigt kan blive elektrisk kørende i seks måneder,” skriver Porsche Danmark i en e-mail.
Drømmer du om at bruge hele sommeren i en Porsche Taycan og få en køreoplevelsen ud over det sædvanlige, er dette nok det bedste tilbud til dig. Der er dog tale om en Porsche, så billigt er det selvfølgelig ikke.
Man kan vælge mellem alle tre varianter af Porsche Taycan, nemlig den almindelige Taycan, Sport Turismo og Cross Turismo. Men hvad koster det, spørger du sikkert?
Se også: Alle elbiler fra Porsche i Danmark
Priserne starter ved 18.450 kroner per måned for Taycan 4 Cross Turismo, men man kan også vælge en stærkere Taycan GTS til 23.515 kroner per måned.
Der er tale om korttidsleasing, hvor man har bilen i et halvt år. Der er inkluderet 8.000 kilometer i perioden, hvilket svarer til 1.333 kilometer per måned.
Du skal ikke vente længe, for bilen er klar til tur allerede 10 dage efter bestillingen.
Se også: Privatleasing hitter: 5 gode leasingtilbud på elbiler
Læs også: Test og anmeldelse af Porsche Taycan Sport Turismo
Ingen udbetaling og inklusiv forsikring
Det hjælper lidt på prisen, at det er inklusiv forsikring. Porsche oplyser, at der er en selvrisiko på 10.000-15.000 kroner.
Dertil er der heller ingen udbetaling.
Se også: Se hele udvalget af premium-elbiler i Danmark
Så længe lager haves
Er du fristet? Så skal du nok ikke vente for længe, da der er tale om et begrænset antal fabriksnye biler. Kampagnen løber kun så længe, at Porsche har biler på lager.
Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Flere fordele ved at lease en elbil
Der er flere fordele ved at lease og kan i mange tilfælde bedre svare sig end at købe en elbil – og specielt en meget dyr bil som en Porsche.
Vælger du at lease en elbil, skal du ikke bekymre dig om den hurtige udvikling af elbiler, batteriforringelse, gensalgsværdi og service. Derudover har du mulighed for at prøve at køre og leve med elbil væsentligt mere risikofrit, når du vælger at lease frem for at købe.
Skulle husstandens privatøkonomi ændre sig, kan man efter få måneder komme ud af en leasingaftale. Det giver også mulighed for, at man på en billig måde kan prøve en ny elbil af.
Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Vi anbefaler:
Billigste hjemmeopladning og ladeboks
Find den bedste og billigste forsikring til elbil
Test og anmeldelser af elbiler