Nyt elbilbatteri oplades på 3 minutter og holder i 20 år
Det nye lithium-metal solid state-batteri har en levetid på 10.000 opladningscyklusser eller 20 år – og så kan det oplades på blot 5 minutter.
Solid state-litium-metal-batteri med ekstrem holdbarhed
Batteriet, som er udviklet af forskere fra Harvard, er et såkaldt lithium-metal-batteri, hvor de mest almindelige batterier til elbiler i dag er af typen lithium-ion.
Elbilernes batterier nedbrydes med tiden – det er uundgåeligt – og holder i dag op til 3.000 opladningscyklusser, inden kapaciteten falder til 70 % eller derunder. Holdbarheden er afhængigt af hvordan de bruges og plejes – ligesom et batteri i en smartphone.
Batterierne kan udskiftes, men de er stadig ekstremt kostbare – og det gør levetiden til en bekymring hos mange, der overvejer elbil eller har elbil. Derfor kan dette nye batteri fra Adden Energi blive en game-changer.
Det nyudviklede solid-state litium-metal-batteri kan nemlig øge levetiden til 20 år, hvilket kan sammenlignes med levetiden for benzin- og dieselbiler.
Se også: Hvad er solid state-batterier? Se fordele og ulemper
Elbilbatteriet der reparerer sig selv
Batteriets lange levetiden skyldes et design, der er inspireret af en sandwich-design i tre lag, som forhindrer væksten af “dendritter”, der vokser i elbilbatterier og forkorter deres levetid. Man kan næsten påstå, at batteriet har en selvhelende effekt, lyder det fra manden bag det, Will Fitzhugh, der er administrerende direktør i Adden Energy.
Batteriet imponerer dertil ved at lade ekstremt hurtigt. I laboratoriet har en prototype af batteriet opnået opladningshastigheder på hele tre minutter, hvilket svarer til tiden det tager at fylde brændstof på benzinbilen.
Den nye teknologi er skabt af Xin Li og kolleger på Harvard John A. Paulson School of Engineering and Applied Science (SEAS).
Se også: Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Perspektivering
Batteriteknologien i elbiler udvikler sig hurtigt, hvilket kan føre til værditab, da nye og bedre batterier løbende introduceres.
For at undgå uforudsete værditab kan privatleasing være en god løsning. Du betaler en fast månedlig pris og slipper for bekymringer, da aftalen ofte kan opsiges efter 12 måneder.
Læs mere om fordelene ved privatleasing af elbiler.
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Hvorfor vælge elbil?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Bedste elbiler fra Hyundai