Nyt LFP-batteri opgraderer på rækkevidde, ydeevne og holdbarhed
Britiske Integrals Power har annonceret et gennembrud inden for batteriteknologi, som kan øge rækkevidden for elbiler.
Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler
LMFP-batteri løser problem med LFP-batterier
Litium-mangan-jernfosfat-batteriet, forkortet LMFP, anvender magnesium i katodematerialet. Dette materiale giver batteriet fordele i forhold til almindelige LFP-batterier.
Test af dette batteri viser, at det byder på forbedringer og løser det største problem med almindelige LFP-batterier.
Traditionelle LFP-batterier giver fordele i forhold til sikkerhed og levetid, men de er kendt for at opleve en reduktion i ydeevne, når de udsættes for meget høj belastning.
Disse problemer kan opstå ved vedvarende motorvejskørsel og hurtig acceleration eller efter lynopladning, hvor batteriet er meget varmt. I bund og grund mindskes batteriets evne til at levere den fulde oplagrede energi, når det aflades hurtigt.
Til sammenligning bevarede LMFP-cellerne op til 99 % af deres oprindelige kapacitet ved høj belastning, hvilket skulle være en klar forbedring.
Se også: Fordele og ulemper ved de nye LFP-elbilbatterier
Lover også bedre rækkevidde og holdbarhed
LMFP-batteriet har en energitæthed på 150 mAh/gr., hvilket er op til 20 % højere sammenlignet med et konventionelt litiumjernfosfat-batteri (LFP).
Det lover en bedre balance mellem høj ydeevne, lang rækkevidde og forlænget levetid end LFP.
LFP-batterier er også kendt for at kræver færre kritiske råmineraler end NCM-batterier – og er dermed også mere miljøvenlige- , hvilket kan føre til lettere og mere prisvenlige elbilbatterier.
Se også: Fordele og ulemper ved batteriteknologier: NMC, LFP, solid state m.fl.
Perspektivering
Der sker masser af teknologiske fremskridt inden for elbiler, som både forbedrer effektiviteten, køreegenskaber, opladningen og brugeroplevelsen.
Læs om alle de nye teknologiske fremskridt inden for elbiler i Mobilsidens sektion dedikeret til nyheder om elbilteknologi.
Se også: Nyt om kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler