Honda meldte tilbage i 2024 ud, at de satsede stort på elbiler og dertil ville investere massivt i ny teknologi. Dengang var de på vej med syv nye modeller. Det tyder dog på, at den japanske bilproducent har fået kolde fødder.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovHonda investerer 30 % mindre i elbiler
Honda har nemlig valgt at reducere sine investeringer i elbiler og bilsoftware med 30 % som reaktion på en faldende efterspørgsel på markedet.
Ifølge Hondas administrerende direktør, Toshihiro Mibe, forventer virksomheden nu, at elbiler kun vil udgøre omkring 20 % af salget i 2030, hvilket er lavere end det tidligere mål på 30 %.
Beslutningen påvirker flere af Hondas planlagte elbilsprojekter, herunder den futuristiske 0 Saloon og 0 SUV. Derudover er en stor investering i en canadisk EV-fabrik blevet sat på pause i to år.
Senest har Honda valgt at droppe en stor elektrisk SUV, men holder angiveligt fast i lanceringen af 0 Saloon og 0 SUV.
Læs ogsåDisse elbiler gør det bedst i testSkifter fokus til plug-in hybrider
I stedet for elbiler lægger Honda nu større vægt på hybridmodeller, især plug-in hybrider. Virksomheden planlægger at lancere 13 nye hybridbiler inden 2031 og forventer at sælge mellem 2,2 og 2,3 millioner hybridbiler inden 2030.
Et nyt hybridsystem skal også introduceres i flere af Hondas større modeller senere i dette årti. Med dette skifte søger Honda at tilpasse sig den aktuelle markedssituation, hvor hybridteknologi i stigende grad betragtes som en mere realistisk og efterspurgt løsning i overgangen til fuld elektrificering.
På et globalt plan kan satsningen på plug-in hybrider give mening for Honda på den korte bane, da omstillingen til elbiler tager nemlig længere tid end forventet. Men kigger man specifikt på Kina og Europa, er der fra Honda behov for nye elbilmodeller, for at være konkurrencedygtig.
Det kan ultimativt betyde, at Honda får baghjul af de mange konkurrenter på elbilmarkedet.
Læs ogsåNye elbiler i 2026, 2027 og 2028Perspektivering
Overvejer du at købe ny elbil, er der mange penge at spare ved at købe en brugt elbil fra udlandet. Læs mere om den høje besparelse, der kan være på brugte elbiler fra Tyskland.
Vil du se flere tal over udviklingen af elbilmarkedet, kan du se salgstal for elbiler og tal over antal offentlige ladere til elbiler på Mobilsidens statistikside.
Vi anbefaler:
De billigste elbiler på vejene
Den bedste og billigste elbilforsikring
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den