CATL’s natriumbatteri vil revolutionere elbilen i 2026
Nye batteriteknologier kommer hele tiden til. Nu har verdens største batteriproducent CATL annonceret, at dets natrium-ion-batteri, Naxtra, går i masseproduktion i 2026.
Natrium-ion-batterier har én stor ulempe, men til gengæld mange andre fordele, som vil gøre din næste elbil endnu billigere og bedre end i dag.
Se fordele og ulemper ved fremtidens natrium-ion-batteri, som skal udfordre dagens LFP- og NMC-batterier.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
CATL lancerer natrium-ion-batteri allerede i 2026
CATL har annonceret, at virksomhedens næste generations Naxtra natrium-ion-batteri går i masseproduktion allerede i 2026.
Det nye natrium-ion-batteri kaldet Naxtra har en CLTC-rækkevidde på over 500 km (over 410 km) på grund af en forholdsvis lav energitæthed på 175 Wh/kg. Det er på niveau med litium-jern-fosfat-batterier (LFP) og dermed noget lavere end i de mere udbredte litium-nikkel-mangan-batterier (NMC).
Til gengæld udmærker den nye batteriteknologi, som også kaldes for sodium-ion-batterier eller SIB, sig på mange andre områder. Først og fremmest står batterierne til at blive endnu billigere end LFP-batterier.
Produktionen af natrium-ion-batteriet har også et lavere CO2-aftryk og kræver ikke litium ligesom i konventionelle litium-ion-batterier. Samtidig håndterer batteriet ekstrem kulde bedre end andre teknologier. Ved -40 grader Celcius bevarer natrium-ion-batteriet 90 procent brugbar kapacitet.
Natrium-ion-batteriet har også høj sikkerhed, en lang levetid på 10.000 ladecyklusser og understøtter hurtig 5C-opladning – det vil sige, at batteriet kan oplades med en effekt, der er fem gange højere end dets kapacitet.
CATL har store forventninger til batteriet, som kan dække 40 procent af efterspørgslen på elbilbatterier til det kinesiske marked.
Den nye batteriteknologi blev i starten af september certificeret i Kina. Dermed er vejen banet for, at batteriet kan introduceres i de første elbiler i 2026.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Natriumbatterier gør elbilen billigere og mere tilgængelig
Natriumbatterier som Naxtra-batteriet fra CATL har et enormt potentiale. Dels er der de lavere priser på råstoffer til batteriproduktionen. Salt, som batteriet anvender i stedet for litium, gør batteriet endnu billigere at producere end LFP-batterier.
Da LFP-batterier allerede er væsentligt billigere end NMC-batterier, er der udsigt til endnu billigere elbiler. Batteriteknologien kan give flere elbiler med en lav pris omkring 150.000 kr. og potentielt elbiler, der er endnu billigere end 150.000 kr. Forvent dog ikke, at det sker før 2026 og 2027.
Batteriets holdbarhed især i ekstrem kulde, men også ved helt op til 70 grader Celcius, giver natrium-ion-batteriet enorme fordele over de andre batteriteknologier. Alene det, at batteriet virker ved disse ekstreme temperaturer, er en kæmpe fordel. Men det giver tilmed også et langt mindre strømforbrug til køling/opvarmning at højvoltsbatteriet for at sikre dets optimale under kørsel og opladning. Det vil gøre elbiler endnu bedre og billigere at køre i i ekstreme klimaer.
Kort sagt står natriumbatteriet til at blive en ny batteriteknologi, der kan gøre elbilen bedre – både når det kommer til pris og tilgængelighed.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Der findes mange forskellige batteriteknologier. Kan du heller ikke finde ud af forskellen på LFP, NMC, SIB, solid state og alle de andre teknologier?
Læs mere om fordele og ulemper ved de forskellige batteriteknologier.
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Refusion af elafgiften – hvordan gør man?
Sådan passer du bedst på elbilens batteri