Her er svarene på dine spørgsmål om mobilnetværk
For nyligt gav vi jer læsere mulighed for at stille spørgsmål om telenetværk. Det gav en masse godt spørgsmål, som vi tog med til Telenors afdeling i Aalborg.
Det er her Telenors netværksfolk, administration og kundeservice holder til.
Det var Richard Stigaard, driftsdirektør for IT/Netværk hos Telenor, der mødte Mobilsiden.dks medarbejder, som kom med de mange spændende spørgsmål.
Vores udsendte medarbejder udtrykte efter besøget lidt bekymring over den omfattende sikkerhed hos Telenor; det krævede både en fire cifferet pinkode og ID-kort, før man kunne komme igennem to massive døre, der gav adgang til rummet med Telenors kaffemaskine – og så var der ovenikøbet flere døre, der skulle passeres før man kom ind til mødelokalet.
Jo, sikkerheden er i højsædet i telebranchen, og så var kaffemaskinen oven i købet løbet tør for mælk.
Herunder kan du læse svarerne.
Hvad er Telenors fremtidsplaner for HD Voice og 4G ?
Telenors netværk er klar til HD voice, så der er ingen teknisk hindring for koble denne feature på.
Dog vil det gå udover kapaciteten på 3G netværket, og Telenor har i første omgang vurderet, at der endnu ikke er et stort krav om HD Voice fra forbrugernes side.
Endvidere så er det langt fra alle telefoner, der understøtter HD Voice endnu. Telenor har derfor i første omgang valgt at fokusere på andre områder, som f.eks. 3G dækningen, hvilket også medfører en forbedret lydkvalitet sammenlignet med 2G netværket.
3G netværkene kører som standard med AMR lydcodecet, hvilket giver en forbedret lydkvalitet sammenlignet med EFR lydcodecet, der benyttes på 2G netværket.
4G forventer Telenor vil blive aktuelt, når Telenor/Telias netværk efter planen bliver slået sammen til ét stor netværk.
Aftalen om netværksdeling, de to selskaber imellem, er dog endnu ikke godkendt af myndighederne, men dette forventes på plads forhåbentligt i løbet af første kvartal 2012.
Begge selskaber planlægger i øjeblikket, hvordan det nye fælles netværk skal se ud, og hvor man kan forbedre dækningen for begge selskabers kunder.
Hvornår kommer der bedre 3G dækning hos Telenor?
Det bliver der arbejdet meget intensivt på, men Telenor har måske ikke været gode nok til at kommunikere denne del ud.
Telenor opgraderer allerede nu på livet løs, og hver dag kommer der nye 3G master online.
Telenor har i dag omkring 2700 sites, hvoraf omkring 2000 af dem er 3G. Antallet af 3G sites vil i det kommende års tid blive øget væsentligt – alene på 900 MHz forventer Telenor at opgradere 450 sites til 3G.
Samtidig så forventer Telenor rigtig meget af den kommende sammenlægning af Telenors og Telias netværk, da det vil give nogle nye muligheder.
Telenor har ikke været helt lige så aggressiv med udrulningen af 3G på 900 MHz som Telia. Det skyldes, at Telenor har færre frekvenser på 900 MHz end Telia. Telenor har stadigvæk en meget stor del 2G telefoner på deres netværk, og faktisk så foregår mere end 50 procent af samtalerne på Telenors netværk stadigvæk på 2G netværket.
I visse områder af landet er det derfor pt. umuligt at lave 3G på 900 MHz pga. frekvensknaphed. Antallet af rene 2G telefoner falder dog dag for dag, hvilket gør det nemmere for Telenor.
Telenor arbejder dog på sagen, og i første omgang har selskabet valgt at prioritere sommerhusområder i ydreområderne. I øjeblikket ligger fokus meget på togstrækninger og motorvej samt hovedveje.
Kommer der bedre mobildækning i Skærød (vest for Helsinge) og i udkanten af Rødekro?
Specifikke områder ønsker Telenor ikke at kommentere på.
Dog forventer Telenor at den generelle dækning over hele landet, bliver markant forbedret, når netværkssammenlægningen med Telia bliver gennemført.
Telenor vil altså ikke lovet noget – udover at dækningen bliver bedre i fremtiden.
Hvorfor er der så dårlig mobildækning i togene – uanset landsdel?
Der er en række tekniske udfordringer omkring dækning i togene.
Selve konstruktionen af togene giver problemer for gennemtræningen af specielt 2100 MHz 3G frekvenserne, men der ligger også nogle økonomiske og praktisk problemer bag.
Man kan teoretisk dække alle togstrækninger i Danmark, men det er bare meget bekosteligt, da masterne skal opsættes langt tættere end tilfældet er i dag.
Samtidig så løber teleselskaberne ofte ind i problemer, når de ønsker at opsætte en masse master langs jernbanestrækningerne. Der kan være tale om problemer med at få byggetilladelser, naboklager og naturfredninger.
Kystbanen i Nordsjælland er en klassisk problemstrækning, da det er meget svært at få lov til at opstille nye master – der er det både borgere og kommunerne der giver udfordringer.
Togstrækningen nord for Vejle er et andet eksempel, hvor naturfredninger giver problemer.
Den bedste løsning vil være at opsætte såkaldte repeatere i alle togsæt. Disse repeatere er forbundet med en ekstern antenne, og en sådan løsning vil kunne løse de værste problemer med dækningen.
Telenor arbejder sammen med de andre teleselskaber og DSB på en sådan løsning. Læs mere her.
Visse telefoner har meget dårlige antenner. Overvejer Telenor at udbygge deres netværk ud fra nuværende mobiltelefoners følsomhed – og ikke udbygge som licenskravet siger?
Svaret er kort og kontant, at der arbejdes på det.
Det lidt længere svar er, at det er kommet bag på mange teleselskaber både i Danmark og i udlandet, hvor hurtigt smartphones blev udbredt.
Samtidig er har ikke alle smartphones lige gode antenner, hvilket også påvirker brugeroplevelsen af netværket.
Telenor opsætter hvert år mange nye master, men udfodringen med antennerne i specielt smartphones er svær at løse.
Uanset hvordan man vender og drejer sagen, så er det altid teleselskabet, der får skyldes – selv hvis det faktisk er telefonens antenne giver giver problemet.
En mulig løsning vil være at opsætte langt flere sendemaster – altså lave et meget mere finmasket netværk, som kan kompensere for de dårligere antenner.
Et sådan ekstra finmasket netværk forventer Telenor at få med sammenlægningen mellem Telenor og Telias netværk.
Hvordan er radiolinkene mellem mobilmasterne forbundet?
De små radiolinks eller minilinks er typisk forbundet i en stjerneforbindelse.
Det vil sige, at man samler alle radiolinks ét centralt knudepunkt, hvorfra alle data derefter bliver sendt gennem Telenors fiber backbone netværk, der for øvrigt er ringforbundet.
Hvor stor er transmissionskapaciteten i et radiolink?
De fleste radiolinks er i dag på 155 Mbit/s.
Hvordan definerer netværksfolkene størrelsen på en mobilmasts sendeområde. Altså hvilke krav skal der til før man opstiller en mobilmast – er der forskel på i byer og tyndt befolkede områder?
Der er ikke nogen god forklaring på det spørgsmål. Når Telenor skal vurdere, hvor man skal opsætte en ny sendemast, så beror det på en lang række faktorer:
– Hvor mange kunder har man i et område
– Hvor mange opkald mislykkes i området
– Kan man nøjes med at justere på eksisterende sendemaster i området
– Er der specielle attraktion eller virksomheder (kunder) man skal tage højde for
– Er der større veje og jernbanestrækninger i området
– Er en sendemast rentabel– kan den rent faktisk tjene sig selv hjem med det antal brugere der vil benytte sendemasten
Det er altså en samlet vurdering, der ligger til baggrund for om man ønsker at opsætte en ny sendemast.
