LG KU990 Viewty (produkttest)
Betjeningen af KU 990 Viewty sker med ganske få almindelige knapper, kombineret med en trykfølsom skærm.
Opkald sker således via kontaktlisten eller ved at taste på taltaster direkte på skærmen.
Menu…
Menu og ikoner er lavet til betjening uden stylus (betjeningspind) hvilket fungerer tæt på optimalt – dog med det forbehold, at store fingre har problemer med at ramme. Mobilen giver et lille vibrerende buzz fra sig, som kvittering for tastetryk – en interessant feature, der giver en lille fornemmelse af ‘rigtige knapper’.
Menustrukturen er generelt godt opbygget. Det er let, at finde den man søger, og der skal ikke rodes rundt i mystiske undermenuer. Det betyder, man hurtigt bliver fortrolig med produktet.
Sms…
Sms-skrivning sker på et virtuelt tastatur på skærmen med T9-ordbog. Man skal altså ikke lære en ny betjeningsmåde, blot trykke på "knapperne", f.eks. som på Nokia eller Sony Ericsson.
Desværre er irritationen over ens egne store fingre ofte så stor, at man griber til stylus for at skrive. KU990 er derfor på ingen måde en "sms-telefon" – skrivningen virker, men sender du flere hundrende beskeder om dagen, er det ikke produktet for dig.
Lange lister, f.eks. i kontakter eller beskeder, scolles med fingeren på skærmen og dét kræver godt nok noget øvelse. Ofte kommer man til at vælge en besked, i stedet for at scrolle. Det er simpelthen for bøvlet at arbejde med.
E-mail via pop3 eller imap er understøttet.
Kalenderstørrelse alt for lille
Kalender og kontakter er tæt på en katastrofe, og gør at Viewty aldrig bliver interessant, som business-model. Af en underlig årsag er kontakter begrænset til 500, kalender og opgaver til 100 hver og sms-beskeder kan der kun være 300 af. Hvorfor?!
Den interne hukommelse er på 170 MB, der kan udvides via MicroSD, så hvorfor kun 100 kalenderaftaler. Det er jo latterligt!
Foto og video rykker
KU990 er lidt af et fotomonster. Stillkameraet har opløsning på 5 megapixels og både manuelt og autofokus samt rigtig blitz. Billederne bliver ret imponerende, selv indendørs.
Opstarten af kameradelen sker lynhurtigt og cirka dobbelt så kvikt, som på en Nokia N95. Start-tilstanden kan vælges på en skydeknap på toppen. Mulighederne er ‘kamera’, ‘video’ og ‘vis’.
Betjeningen af kameraets funktioner foregår på touchskærmen og byder på blandt andet selvudløser, farvetoning f.eks. sort/hvid, macro, zoom osv.
Videokameraet er unikt. Opløsningen er helt op til 640×384 (wide) og resultatet er pænt (for en telefon at være). Derudover kan der vælges optagelse med 120 fps, altså 120 billeder på sekund, hvor det normale er 24 eller 30 fps. Dette kan give nogle helt fantastiske slowmotion-effekter, når optagelserne efterfølgende afspilles i normalhastighed.
Musik og radio
Musikdelen er der ikke gjort noget særligt ud af. Afspilleren er grafiks flot og lyden god, men der ingen lydjusterings-muligheder udover op- og ned.
Der kan tilsluttes standardheadset via en adapter, som indeholder betjeningsknapper til musikken.
FM-radioen er også af standardtypen, uden nogle fancy features.
Mere om sagen
Siden redaktionen kørte opslaget er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 26/2/2008 publicerede vi en opfølgning med en historie med fokus på Verdens første højtaler system til iPhone – Artiklen kan du læse her her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.