Samsung Galaxy Xcover 4 – skabt til det seje liv [TEST]

Skal din mobil holde til en hårdhændet behandling er Samsung Galaxy Xcover 4 et oplagt bud.

Samsung Galaxy Xcover 4 – skabt til det seje liv [TEST]

Smartphones kan være sarte – det ved de fleste der bare en gang har oplevet et knust display eller en vandskadet mobil.

Har du en aktiv livsstil, eller arbejdspladsen et værksted eller en byggeplads, vil stød, støv og sprøjt være svære at undgå. Det kan blive dyrt i længden hvis mobilen ikke er opgaven voksen.

Med Samsung fjerde generation af håndværkersmartphonen Galaxy Xcover 4, har selskabet kreeret en telefone til netop de drøje forhold. Den er stor, den er holdbar og så er den faktisk ikke synderlig dyr. Der kan være et potentielt hit i Samsungs nyeste medlem af Xcover-familien.

Læs også:  Samsung lancerer hårdfør Galaxy Xcover 4

Specifikationer Samsung Galaxy Xcover 4

Mål: 146,2 x 73,3 x 9,7 mm – 172 gram
Display: 5,0” IPS-LCD 5 med HD opløsning (294 PPI)
Ydelse: Samsung Exynos 7570 1,4 GHz quad-core, 2GB RAM
Lager: 16GB + micro-SD op til 256GB
Kamera: 13MP f/1,9 optik, FHD video
Frontkamera: 5MP f/2,2 optik
Batteri: 2.800 mAh udskifteligt, 7,5W micro-USB 2.0 oplader
Netværk: 2G/3G/4G LTE cat. 6. Bluetooth 4.2, WiFi a/b/g/n/ac
Øvrigt: IP68 vandtæt, MIL-STD810G
PrisFå den bedste pris på mobilpriser.dk

Samsung Galaxy Xcover 4 test
Samsung Xcover 4 vil ikke vinde nogen designpriser med sit rå og enkle plastiklook. Foto: Mobilsiden.dk

Bygget til byggepladsen

Samsungs Xcover-serie er skabt til at holde til mere end sædvanligt. Det opleves allerede ved det første møde, hvor mobilens design udstråler en robust selvsikkerhed.

Telefonen er støbt i rigid plast der løber om alle telefonens mere sårbare dele som displayet eller kameraets optik. Det gør telefonen mere større og mere kluntet end tilsvarende telefoner – for designmæssigt er den omtrent ligeså flot som et par sikkerhedssko.

Det giver dog fordele – telefonen vil sandsynligvis holde til at blive droppet en meter eller to da den efterlever MIL-STD810G forskrifterne, mens den er vandtæt ned til 1½ meters dybde i op til en halv time. En skridsikker belægning på bagsiden gør samtidig at den får svært ved at glide ud af hænderne på en.

Se også:  LG lancerer Q8 i Europa: En kompakt og vandafvisende V20

Samsung Galaxy Xcover 4 test
En knap på siden af Galaxy Xcover 4 giver direkte adgang til ens favoritapps/funktioner. Foto: Mobilsiden.dk

Handskevenlig størrelse

En del af betjeningen foregår via fysiske knapper, hvilket unægteligt er en fordel, når arbejdshandskerne er på. Til gengæld er her ingen fingeraftrykslæser, noget som ellers er ved at være standard på alt andet en de billigste budgettelefoner.

Samsung Xcover 4 er desuden ekviperet med en dedikeret ’action’-knap der giver kvikadgang til favoritfunktioner eller apps. Som standard tænder et enkelt klik lommelygten, mens et langt klik åbner op for kameraet. Ganske brugbar feature.

Samsung Galaxy Xcover 4 test
Foto: Mobilsiden.dk

Middelmådigt display

En hærdet telefon lægger op til udendørsbrug, noget som Xcover 4 klarer nogenlunde. Displayet er ganske lysstærkt, men den er meget modtagelig overfor både genskin og fingeraftryk, hvilket gør den lidt svær at tyde i sommersolen.

Opløsningen på 1.280 x 720 pixels er i den lave ende for et 5 tommer stort display. Det rækker dog fortsat til at få det meste tekst til at stå skarpt, når mobilen ikke holdes alt for tæt på ansigtet.

Farver og kontrast er derimod ganske tilfredsstillende. Både farvebalance og mæthed synes at være spot on her.

På lydsiden er Xcover 4 også kun rimeligt udrustet. Højtaleren kan spille højt, men lydkvaliteten lider hurtigt når der skrues op. Til almindelige opkald og notifikationer savner jeg dog et ekstra gear i højtaleren – den vil næppe kunne overdøve værkstedsstøj eller powertools i fuld sving.

Se også:  Motorola lancerer stærk Moto Z2 Force

Samsung Galaxy Xcover 4 test
Displayet på Samsung Galaxy Xcover 4 er ikke det mest skarpe og lysstærke – men farverne er fine. Foto: Mobilsiden.dk

Tiltrængt udvikling i maskinrummet

Under det stærke ydre, kan man forledes til at tro, at der også diskes op med kraftige komponenter. Men her skal du tro om, for mekanikken er ikke meget bedre end det, der typisk findes i budgettelefoner.

Her er en Exynos 7570 quad-core processor der snurrer ved 1,4 GHz, hvilket rækker til dagen og vejen – hvilket man ikke kan altid kunne sige om forgængeren, Xcover 3..

Den kan stadigt lade vente på sig, når der skal loades tunge hjemmesider eller programmer, men med 2GB RAM rækker det dog til at få det ombordværende til generelt at køre Android 7.0 på tilfredsstillende vis.

Selve antennen og batteriet gør dog begge en god figur. Antennen formår rutinemæssigt at koble sig på de hurtige 4G-bølger mens batteriet holder telefonen kørende i omkring halvandet døgn. Rækker det ikke, kan batteriet nemt byttes ud med et friskt et af slagsen.

Se også:  Nokia 5 – Stærk og lækker til prisen [TEST]

Samsung Galaxy Xcover 4 test
Foto: Mobilsiden.dk

Velkendt Samsung-software

XCover 4 blev oprindeligt lanceret med den aldrende Android 6.0, men er siden blevet opdateret med Android 7.0 og Samsung opfriskede version af Touchwiz-interfacen.

Det er derfor et velkendt interface man møder når telefonen tages i brug, og som de øvrige nyere Samsung-telefoner, er det enkelt og minimalistisk indtryk man får.

Samsung inkluderer dog fortsat mange dikkedarer i deres softwarepakke. Her følger både Microsofts og Facebooks respektive Office og sociale pakker, som ikke kan afinstalleres men som heldigvis er brugbare for de fleste.

Samsung Galaxy Xcover 4 test
Foto: Mobilsiden.dk

Kamera uden fryns

I Samsungs egen dokumentation for Xcover 4 er kameraet særligt fremhævet. På papiret virker det da også lovende med sin lysstærke f/1,9 optik samt 13 megapixels.

I praksis løfter kameraoplevelsen sig dog ikke meget over det grundlæggende. I dagslys klarer det sig godt, fokuseringen foregår tjept og her er godt med detaljer.

Når det bliver mørkt, bliver det dog tydeligt, at der er sparet på kameraet. Her skal du ikke regne med mere end et undereksponeret resultat.

Se også:  Lenovo Moto G5 – budget med stil [TEST]

I HDR-mode kan Samsung Xcover 4 levere fine resultater i dagslys

På videofronten er oplevelsen heller ikke prangende. Det klarer sig udmærket i dagslys, men optagelserne bliver desværre hurtigt rystede da der hverken er digital eller optisk stabilisering ombord til at holde filmsekvenserne i ro.

Samsung Galaxy Xcover 4 test
Foto: Mobilsiden.dk

En fin udvikling

Med Samsung Galaxy Xcover 4 har Samsung skabt en yderst holdbar sag der vil overleve der hvor mange andre smartphones må give op.

De nicheprægede egenskaber har dog sin pris. Du kan få tilsvarende eller bedre telefoner til en lavere pris med mere elegante linjer – men alene holdbarheden vil gøre, at denne telefon kan tjene sig selv hjem flere gange ved ikke at sætte af i utide.

Det bliver derfor til 4½ ud af 6 stjerner til Xcover 4.

Få den bedste pris på mobilpriser.dk

Fordele:

  • Yderst robust design
  • Vandtæt
  • Flere fysiske knapper til betjening

Ulemper:

  • Dyrere end tilsvarende konkurrenter
  • Middelmådig ydelse
 

Seneste nyt i fortællingen

Emnet er stadig relevant. mobilsiden kunne ikke lade være. Allerede d. 11/8/2017 kørte vi en opfølgning med en artikel der omhandler Sådan slår du lyden i videoer fra på Facebook [TIP]Klik her for fortsættelsen.. Seneste nyt om temaet kan du finde her.