NIO EL6: SUV med masser af luksus og imponerende teknologi
Annoncørbetalt indhold fra NIO: Danskerne er ellevilde med SUV’er – og i særdeleshed elektriske SUV’er. De store, rummelige elbiler appellerer til både den store familie og dem, der bare ønsker bil med høj indstigning og masser af plads til alle passagerer.
Allround-SUV’en NIO EL6 er det seneste bud på en højteknologisk og velbygget elbil, der dækker de behov. Den stilfulde SUV passer perfekt til familien, der ønsker en familiecruiser, hvor komfort, kvalitet og køreoplevelse går op i en højere enhed.
NIO EL6 er en direkte udfordrer til tyske, rummelige premium-SUV’er som BMW iX, Audi Q8 e-tron og Mercedes-Benz EQE SUV – både når det gælder byggekvalitet, komfort og brug af avanceret teknologi.
Bliv klogere på, hvorfor du bør tage et nærmere kig på NIO EL6.
Allround-SUV med raffineret design
Er du kender af NIO’s øvrige højteknologiske elbiler, vil meget ved EL6 virke bekendt. Her finder du NIO’s velkendte, minimalistiske, raffinerede og progressive designsprog, som man også finder i NIO’s øvrige elbiler.
Det gælder blandt andet frontpanelet med et X-Bar-design og vagttårn-designet med LiDAR-sensor og kameraer integreret i taglinjen. De tjener et formål, for rundt omkring på allround-SUV’en finder man intet mindre end 33 sensorer. EL6 er nemlig designet til en fremtid med stigende grad af autonom kørsel.
Størrelsesmæssigt placerer den strømlinede NIO EL6 sig i direkte konkurrence med de tidligere nævnte tyske premium-SUV’er. EL6 måler 4.854 mm i længden, 1.995 mm i bredden, 1.703 mm i højden og har en lang akselafstand på 2.915 mm. Plads er med andre ord ikke et problem – heller ikke i det store og rummelige bagagerum på 668 liter, der kan udvides til 1.430 liter.
Høj komfort og vild ydeevne forenes i NIO EL6
EL6 er lige så højtydende, som man kan forvente af en elbil fra NIO. Den firehjulstrukne SUV drives af en 150 kW elmotor foran og en 210 kW elmotor bagpå, som giver en samlet effekt på 360 kW (490 hk) og et drejningsmoment på 700 Nm.
En acceleration fra 0-100 km/t er dermed klaret på blot 4,5 sekunder – noget de fleste elbiler på markedet ikke kan hamle op med.
Hele ni forskellige køretilstande sikrer en køreoplevelse i EL6 til enhver situation. Vil du have længst mulig rækkevidde, er der Eco. Ønsker du maksimal ydeevne, er der ikke kun Sport, men også Sport+, hvis det skal være rigtigt vildt. Og er komfort højeste prioritet, er der selvfølgelig også Comfort. NIO EL6 tilbyder også særlige køretilstande til kørsel med trailer eller i sne, sand og vådt føre.
NIO EL6 er ualmindelig komfortabel til trods for, at du ikke finder en luftundervogn. Dens intelligente undervogn foretager op til 500 justeringer per sekund og minimerer små bump og rystelser ufatteligt effektivt.
Luksuskabine med alt, hvad hjertet begærer
Når man stiger ind i NIO EL6, bliver man også mødt af komfort og byggekvalitet i topklasse. I kabinen i allround-SUV’en er der – som i alle elbiler fra NIO – kredset om enhver detalje for at give en luksuriøs og behagelig køretur for både fører og passagerer.
Instrumentbrættet med sit skandinaviske og simple udtryk med usynlige luftdyser vil appellere til de fleste danskere. Samtidig inviterer de egenudviklede og meget behagelige Haptex-kunstlædersæder til en lang køretur.
Passageren kan samtidig nyde godt af et luksuriøst loungesæde med 14-vejs indstillinger med mulighed for at lægge ryglænet helt ned, ligesom der er lændestøtte, fodstøtte og benstøtte.
NIO EL6 byder kort sagt på en luksusoplevelse på niveau med de tyske luksusbiler. Du bliver ganske enkelt ikke skuffet.
Lynhurtigt infotainmentskærm er som en iPad
Infotainmentsystemet i en bil bør være lige så sømløst, responsivt og gnidningsfrit, som når man betjener en iPad. Netop det mestrer NIO som en af få bilproducenter.
NIO EL6 har et anden generations digitalt cockpit med en 12,8 tommer stor, kontrastfyldt og farverig AMOLED-skærm.
Softwaren er NIO’s egenudviklede Banyan-styresystem, som er brugervenligt som ingen andre bilers infotainmentsystem. Elsker du brugervenligheden i en iPad, vil du elske NIO’s infotainmentsystem lige så meget.
Designet til at få 5 stjerner hos Euro NCAP
Alle NIO’s elbiler er konstrueret til at leve op til de krævende 5 stjerner hos EURO NCAP, og det samme gælder for NIO EL6.
SUV’en er endnu ikke blevet testet af Euro NCAP, men søsterbilen EL7 og flere andre af NIO’s elbiler har alle fået topkarakter. Faktisk topper NIO’s sedan, ET5, listen over alle testede elbiler i 2023.
Du får altså ikke meget højere bilsikkerhed, end når du køber en NIO. Det skyldes NIO’s
BaaS: Lej batteriet i NIO EL6 med livstidsgaranti
NIO EL6 kan købes som enhver anden elbil, men hvis du vil gardere dig mod at stå med en elbil med en batteriteknologi, der risikerer pludselig at blive forældet på grund af de teknologiske kvantespring, der sker på elbilmarkedet, så har NIO den helt rette løsning: Battery as a Service eller bare forkortet BaaS.
Med BaaS lejer du batteriet i elbilen frem for at eje det. Du slipper derfor for alle bekymringer om batteriets helbred, og du har altid adgang til den nyeste batteriteknologi på markedet.
BaaS sikrer også en høj gensalgsværdi af din brugte NIO EL6, da vedkommende, som køber bilen, ikke står med et forældet og slidt batteri.
Med NIO BaaS får du samtidig livstidsgaranti på batteriet i EL6, og abonnementsløsningen giver adgang til at foretage to gratis batteriskift på NIO’s batteriskiftestationer. Her udskiftes batteriet med et fuldt opladet batteri på bare fem minutter.
Der er mange flere fordele ved NIO BaaS. Læs mere om, hvorfor du bør leje batteriet i din elbil frem for at eje det.
En overflod af standardudstyr
NIO EL6 er en yderst veludstyret elbil. Her mangler ganske enkelt ikke noget. Som i slet ikke noget.
Udvendigt udstyr
20 tommer alufælge er standard, og interiøret kan fås i tre nydelige farver uden merpris.
Udvendigt finder du også udstyr som adaptive Matrix LED-forlygter, automatisk fjernlys, døre med soft-close, el-bagklap, akustikglas og meget mere.
Indvendigt udstyr
Går vi ind i bilen, mangler der absolut heller ikke udstyr. Her er blandt andet bæredygtigt interiør i Rattan, ambiente belysning i 256 farver, 3-zoners klimaanlæg og varmepumpe.
Sæderne er af Haptex-kunstlæder. Forsæderne har 14-vejs indstilling og 4-vejs lændestøtte med elpudeforlængelse – dertil er der 4-vejs nakkestøtter foran. Der er selvfølgelig også sædevarme foran, og bagsæderne har blandt andet 2-vejs nakkestøtter og elektrisk justering af ryglænsvinkel.
Tre flotte skærme og hifi-lyd
Listen af indvendigt udstyr vil ingen ende tage. I det digitale cockpit finder du en 12,8 tommer AMOLED-infotainmentskærm og en 10,2 tommer HDR-førerskærm. Dertil er der head up-display og en 6,6 tommer HDR-touchskærm til passagererne bagi.
NIO EL6 kommer også med et fremragende 7.1.4-lydsystem med 23 Dolby Atmos-højtalere, trådløs mobilopladning, indbygget 4G, Wi-Fi 6, Bluetooth, Ultra-wideband og meget mere. Dertil kommer den indbyggede stemmeassistent NOMI, som er med til at øge trafiksikkerheden.
Alle tænkelige sensorenheder og køreassistentfunktioner
Som nævnt tidligere er NIO EL6 designet til fremtiden. Den indbyggede NIO Adam-computer driver hele 33 sensorenheder. De muliggør et hav af køreassistentfunktioner såsom intelligent adaptiv fartpilot, aktivt vognbaneskift, vejbaneassistent, vognbanecentrering og mange flere.
NIO EL6 er også veludstyret med syv airbags, parkeringsradar og en lang række overvågningssystemer af både fører, medtrafikanter og fodgængere.
Fuld luksus kan tilkøbes
Vil du skrue lidt mere op for luksusfølelsen, kan du tilkøbe komfortpakken for 18.000 kr. Her får du ventilation i forsæder, forsædemassage, bagsædevarme, ratvarme og et duftsystem.
Den fulde komfortpakke for yderligere 5.000 kr. giver massage bagi og ventilation i forsæder. Sidst, men ikke mindst, kan det luksuriøse loungesæde tilkøbes.
NIO EL6 er billigere end de tyske premium-SUV’er
Er du interesseret i NIO EL6, giver NIO dig flere valgmuligheder. Enten kan du abonnere eller købe SUV’en.
Vil du købe den, har du valget mellem at købe bilen med eller uden batteri. Du kan derfor eje bilen, men leje batteriet, så du undgår alle bekymringer om batteriets helbred over tid.
NIO EL6 koster fra 454.000 kr., hvis du lejer batteriet – og fra 547.000 kr., hvis du køber allround-SUV’en med batteri. Dermed får du meget mere luksus-SUV for pengene hos end de tyske konkurrenter, der koster omkring 750.000 kr.
Er du mere til at abonnere på bilen, kan NIO EL6 også fås på abonnement. Se de aktuelle priser på NIO’s danske hjemmeside.
Specifikationer på NIO EL6
Se de vigtigste specifikationer på begge varianter af NIO EL6 herunder:
Standard Range (75 kWh) | Long Range (100 kWh) | |
Dimensioner | 4.854 x 2.212 x 1.703 mm (l x b x h) | |
Akselafstand | 2.915 mm | |
Køreklar vægt | 2.378 kg | 2.398 kg |
Totalvægt | 2.843 kg | |
Bagagerum | 579 liter + 89 liter (opbevaring under gulv) Kan udvides til 1.430 liter |
|
Ydeevne | 150 kW (for) + 210 kW (bag) – i alt 360 kW (490 hk) | |
Drejningsmoment | 700 Nm | |
Tophastighed | 200 km/t | |
0-100 km/t | 4,5 sek. | |
Rækkevidde | Op til 406 km | Op til 529 km |
DC-opladning | 140 kW (10-80 % på 30 min.) | 125-180 kW (10-80 % på 40 min.)* |
AC-opladning | 11 kW | |
Pris uden batteri | 454.000 kr. | 499.000 kr. |
Pris med batteri | 547.000 kr. | 667.000 kr. |
Garanti | Fabriksgaranti på 5 år/150.000 km Batterigaranti på 8 år/160.000 km Garanti mod korrosion på 10 år/ubegrænset km |
*100 kWh-batteriet fås i to versioner med forskelligt spidsopladningspotentiale. Når et swap sker i BaaS-netværket, kan det modtagne 100kWh-batteri variere mellem 125kW og 180kW.
Se også: Alle specifikationer på NIO ET6