Færre Android-brugere skifter til iPhone end tidligere

Igennem en årrække er Apple lykkes med at trække brugere af Android-systemet over på iOS og iPhone. Ny rapport viser, at færre Android-brugere end tidligere tager skiftet.

Færre Android-brugere skifter til iPhone end tidligere

Den evige rivalisering mellem Apple og Android-producenterne afspejler sig også i kundernes adfærd. Mange forbliver loyale til den platform, som de kender og er vant til, men loyaliteten er klart størst hos iPhone-brugere.

I perioden 2022-2023 er der dog sket en udvikling, som Google godt kan glæde sig en smule over. Lidt færre Android-brugere har i 2023 taget skiftet til iPhone i forhold til i 2022.

Læs også: Apple-chef: Alternative appbutikker øger risikoen for iPhone-brugere

Færre Android-brugere skifter til iOS

En ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Consumer Intelligence Research Partners (CIRP) viser, at antallet af amerikanske brugere, som skifter fra Android til iPhone, er på et stabilt, men dog lettere aftagende niveau.

Over de seneste fem år har andelen af iPhone-brugere, som kommer fra Android, ligget på 11-15 procent – i gennemsnit 12,6 procent.

Samlet set for 2023 har der været en mindre andel af Android-brugere, som har skiftet til iOS, end i 2022. Sidste år var antallet nede på 13 procent i forhold til 15 procent i 2022.

Det er dog antallet af brugere, som opgraderer deres iPhone og dermed forbliver på iPhone og iOS-platformen, som Apple går mest op i.

Se også: Bedste priser på iPhones

Apple bekymrer sig ikke på samme måde længere

I de tidligere dage af iPhones levetid gik Apple meget op i at hive Android-kunder ind i biksen.

Det kom blandt andet til udtryk i form af apps, som var designet til at overføre indhold fra Android-telefoner til iPhones.

Siden dengang er Apples indsats for at få nye kunder dalet og sker i dag i form af eksklusive Apple-funktioner som eksempelvis iMessage.

Læs også: Brugte iPhones med garanti, reklamations- og returret