Apple har smuthul til gratis apps
EU og Apple har til tider et lidt anstrengt forhold, og det er nok ikke bedre efter Apple har indført 14 dages fuld returret på apps for at følge EU’s forbrugerrettigheder. De giver nemlig mulighed for at få apps, der normalt koster penge helt gratis.
Læs også: Priserne i App Store stiger nu
Sagen er nemlig den, at inden for de 14 dage kan man få pengene tilbage uden at skulle angive en grund, der skal godkendes af Apple. Når man har fået pengene tilbage, så virker appen dog stadig, og derfor har man reelt fået en app helt gratis.
Appen forsvinder nemlig fra den liste, der giver dig adgang til dine apps, når du får en ny iOS-enhed, men ikke fra enheden selv, og appen vil stadig fungere som hidtil.
Læs også: Apples App Store solgte for 15 milliarder dollars i 2014
Apple vil sandsynligvis finde en løsning på dette smuthul, men indtil da er der reelt ingen apps i App Store, der koster noget.
Om man så har samvittighed til at udnytte dette smuthul, og på den måde ikke sende penge til udviklerne bag disse apps er op til en selv.