Få 5 års gratis Clever One-abonnement

Den svenske bilproducent Polestar har hevet et af de bedre tilbud op af lommen: Gratis installation og Clever One-ladeabonnement i 5 år til en værdi af 50.000 kr.

Få 5 års gratis Clever One-abonnement

Fra 14. oktober tilbyder Polestar 5 års gratis opladning og installation af ladeboks fra Clever – et tilbud, der sparer dig for 50.000 kr.

Clever One-ladeabonnementet kan dog sjældent svare sig, så husk en vigtig detalje, hvis du udnytter tilbuddet – se hvornår tilbuddet kan svare sig.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Spar 50.000 kr. på opladning fra Clever

Køb en ny elbil fra Polestar og få intet mindre end 5 års gratis opladning med Clever One og installation af en Clever-ladeboks med i købet.

Sådan lyder det nyeste tilbud fra Polestar, der gælder fra 14. oktober 2025.

Det er ikke ualmindeligt, at elbiler sælges med gratis installation af ladeboks og sommetider 1 års gratis opladning, men det er helt uhørt, at man får 5 års gratis opladning med i købet.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Kan det svare sig? Ja, men …

Er det et godt tilbud at få 5 års gratis opladning og installation af en ladeboks med i købet? Ja, absolut.

En standardinstallation hos Clever koster normalt 2.999 kr. ved leje af en ladeboks. Derefter koster Clever One-abonnementet 799 kr./md. Man sparer altså mere end 50.000 kr. samlet set over de fem år.

Clever One er et all inclusive-ladeabonnement, så du kan lade så tosset, du vil for en fast pris per måned. Samtidig får man adgang til hele Clevers offentlige ladenetværk.

Clever One i hjemmet kan normalt kun svare sig, hvis man har et meget højt kørselsforbrug omkring de 40.000 km om året. Jo mere du oplader elbilen ude, desto lavere skal dit kørselsbehov være, for at Clever One kan svare sig. Med et gennemsnitligt kørselsforbrug på 15.000 km om året skal langt det meste af opladningen foregå på offentlige ladere, før Clever One er den billigste ladeløsning.

Husk denne vigtige detalje

Når det er sagt, kan dette tilbud selvfølgelig altid svare sig uanset dit kørselsforbrug, fordi du får 5 års gratis og ubegrænset opladning og en gratis installation af ladeboks. Kører du langt under 40.000 km om året, vil vil på det kraftigste anbefale, at du opsiger Clever One efter de fem år.

Opladning af en elbil uden brug af et ladeabonnement vil ved et gennemsnitligt kørselsforbrug på 15.000 km om året til sammenligning koste mellem 200 og 500 kr./md., alt efter hvor god man er til at oplade elbilen i de billigste timer.

Efter de fem års gratis opladning bør du opsige Clever One og få en lokal autoriseret elektriker til at nedtage Clever-ladeboksen og i stedet købe din egen ladeboks. På grund af elafgiften, som stort set er væk i 2026 og 2027, er der ikke behov for et særligt ladeabonnement.

Hvis det nye Clever-tilbud fra Polestar dog betyder, at du bliver fristet og ender med at købe en dyrere elbil fra Polestar end oprindeligt planlagt, æder det naturligvis en stor del eller hele besparelsen.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Perspektivering

I tvivl om, hvilken ladeudbyder, ladeboks eller ladeløsning du skal vælge? Få hjælp til opladning af elbilen i hjemmet.

Vi anbefaler:
Priser på Danmarks billigste elbiler
Hvilke elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027?