Nintendo udgiver nyt Pokémon-spil til smartphonen

Nintendo er nu klar med et nyt Pokémon-spil til iOS og Android-enheder. Her er hvad Pokémon TCG Pocket-spillet byder på til iPhone.

Nintendo udgiver nyt Pokémon-spil til smartphonen

Nintendo har netop lanceret en ny Pokémon TCG (Trading Card Game) Pocket-app til iPhone. Appen bringer oplevelsen af at samle og spille med Pokémon-kort ind i den digitale verden.

Læs også: Seneste nyt om Gaming og spillekonsoller

Ny app bringer indsamling og kamp med Pokémon-kort til iOS

I sommer gav Nintendo det første glimt af den nye Pokémon TCG-app til iPhone – og det så ret godt ud. Nu er appen officielt tilgængelig til download.

Blandt de ting, du kan med den nye app er blandt andet muligheden for at åbne pakker hver dag for at få kort, samle kort hver dag – du kan åbne to booster-pakker hver dag uden omkostninger for at samle Pokémon-kort med hjertevarme illustrationer, som leder tankerne tilbage på de gode gamle Pokémon-kort, samt helt nye kort, der er eksklusive for lige netop dette spil.

Læs også: Nintendo Switch 2 kommer inden marts 2025

Nye Pokémon-kort!

Der er også mulighed for at få helt nye kort i den nye Pokémon app. Immersive kort, er en helt ny slags kort, som får deres debut i den nye app. Med nye illustrationer, der har en 3D-følelse, vil kortene få dig til at føle, at du nærmest er sprunget ind i kortets egen verden.

Du kan også bruge ringbind eller opslagstavler til at vise dine kort frem og dele dem med hele verden.

Læs også: Seneste nyt om apps og sociale medier

Perspektivering

Lanceringen af den nye Pokémon-app, kommer i en tid, hvor visse spiludviklere, kæmper med at få tingene til at hænge sammen.

Tilbage i februar måned, var der lunkne kommentarer fra spiludviklerne, som har deres spil i Apple Arcade-systemet. Spiludviklerne satte blandt andet spørgsmålstegn ved Apple Arcades fremtid.

Pokémon TCG Pocket-appen i Google Play Store, samt App Store.