Højere afgifter på elbiler udsat til 2027

Den planlagte forhøjelse af registreringsafgiften på elbiler, der skulle træde i kraft i 2026, er foreløbigt udskudt et år.

Højere afgifter på elbiler udsat til 2027

Regeringen offentliggør i dag kl. 13 en finanslovsaftale med De Konservative, som indebærer, at den planlagte stigning i afgifterne på elbiler foreløbigt udskydes et år.

Det er godt nyt for udbredelsen af elbiler, som afgiftsstigningen ville bremse.

Se også: Sammenlig elbiler på pris og kvalitet

Stigningen i afgifterne på elbiler udskydes i et år

At den planlagte stigning i afgifterne på elbiler er foreløbigt udskudt et år, er én af de ting finanslovsaftalen byder på, som bliver præsenteret kl. 13 i dag.

Elbilsalget i Danmark steget langt over forventning. I første halvår af 2025 var næsten to ud af tre nyregistrerede personbiler elbiler. Den udvikling vil man tilsyneladende ikke risikere at svække ved at indfase registreringsafgiften som planlagt.

Det betyder, at de prisstigninger som mange populære elbiler stod til at få i 2026, først kan ramme tidligst i 2027. Det vil betyde, at elbilernes popularitet ikke vil blive bremset af højere priser, hvilket kan holde salget oppe og modvirke den effekt, man har set i lande som Sverige og Tyskland, når incitamenterne forsvinder.

Udsættelsen giver samtidig importørerne mere tid til at få billigere elbiler på hylderne, som ikke vil blive påvirket af den højere registreringsafgift, som forventeligt kommer til næste år.

Se også: Se kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Kan give øget salg af elbiler

Vi vurderer, at udskydelsen af den planlagte afgiftsstigning til 2027 giver elbilsalget et løft og at 2026 kan blive et rekordår for elbiler i Danmark.

Usikkerheden er væk, populære modeller undgår prisstigninger på 15.000–20.000 kr., og elbiler op til 419.000 kr. er fortsat fritaget for registreringsafgift.

For dig betyder det bedre købsvilkår og mere ro til at vælge elbil, uden frygt for snarlige afgiftschok. Det betyder også, at man ikke behøver skynde sig ud at købe elbil, men at man derimod kan bruge tid på at finde den helt rigtige model, som passer til jeres behov.

Man kan desuden sagtens forestille sig, at de højere registreringsafgifter vil blive udsat igen næste år – det ville ikke overraske os.

Perspektivering

Er du på udkig efter en ny elbil? I Elbilmatch kan du se alle elbiler i Danmark og sammenligne dem på pris, specifikationer og kvalitet.

Vi anbefaler:
Sådan lader du, når elprisen er lavest
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark