Hyundai bekræfter lille og billig elbil er på vej

Hyundai er på vej med en kompakt og billig elbil til det europæiske marked. Den bliver en af de allerbilligste elbiler på markedet.

Hyundai bekræfter lille og billig elbil er på vej

Hyundai har offentliggjort planer om en bybil og billig elbil til det europæiske marked – men den kommer ikke lige med det samme.

Populær Ioniq serie

Hyundai har haft stor succes med den populære IONIQ 5 crossover og har netop løftet sløret for IONIQ 6. Nu har producenten afsløret, at de – ikke så overraskende – har planer om flere helt elektriske biler fremover.

Hyundai og Kia har begge tidligere lanceret elektriske biler, der har været blandt de billigere på markedet. Som for eksempel Hyundai Kona Electric, Kia Soul EV og Kia Niro EV.

Ioniq 5 og Kia EV6 er dog de første af producenternes biler, der fra starten er bygget til at være elektriske med en platform, der er udviklet specielt til elbiler.

Ioniq 5 crossover er en konkurrent til Tesla Model Y, og den næste Hyundai på markedet bliver Ioniq 6 sedanen, der skal konkurrere med Tesla Model 3. Inden for de næste par år er det sydkoreanernes plan at lancere Ioniq 7, en 3-rækket SUV.

En lille elektrisk bybil på vej

Men blandt disse mangler også en helt billig bybil på el, mener Hyundai. Derfor har de netop bekræftet, at en sådan elbil er under udvikling. Hvornår den kommer vides endnu ikke, men prisen forventes at ligge på omkring 20.000 euro.

Andreas-Christoph Hofmann, marketingchef hos Hyundai Motor Europa, slår dog fast, at en ”battery-powered minicar” vil tage tid at udvikle frem til en version klar til masseproduktion.

Se også: Test af elbiler

Flere elbiler på vej i prisklassen

Det er populært med mindre biler i Europa, og bilproducenter som Volkswagen Group regner med at udnytte dette med sine kommende EV-modeller.

Automotive News Europe fortæller, at VW Group går efter startpriser omkring 20.000 euro for en entry-level elektrisk bil fra Cupra, Skoda, Volkswagen og andre mærker i koncernen.

Tesla har også talt om en billigere bil på entry-level en gang i fremtiden, men i stil med Cybertruck bliver det projekt hele tiden udskudt. CEO for GM, Mary Berra, gentager samtidig, at General Motors vil slå Tesla på prisområdet ved at sende flere billige elbiler ud på markedet inden for den kommende tid.

Se også: Nyt om elektriske biler