Amerikanske sanktioner holder Kina 10 år efter i chipudviklingen

De amerikanske restriktioner mod den kinesiske chipproduktion har gjort, at Kina er 10 år efter de førende lande. Både EU og USA vil samtidig sætte skub i egen chipproduktion.

Amerikanske sanktioner holder Kina 10 år efter i chipudviklingen

USA i flere år gjort, hvad de kunne for at sætte en kæp i hjulet for Kinas udvikling inden for sektorer som halvleder og AI ved at indføre sanktioner og streng kontrol af eksport.

Ifølge Intels direktør, Pat Gelsinger, påvirker denne strategi Kinas mulighed for at producere halvledere. Han understreger vigtigheden i samarbejdet med lande som Japan og Holland.

Disse kommentarer er på mange måder enslydende med lignende kommentarer fra TSMC og Nvidia, selvom der stadig er uvished om forsyningskæderne inden for denne industri, hvor meget er forbundet indbyrdes.

Læs også: Samsung vil erstatte mennesker med robotter på sine fabrikker

Kina kommer til at halte 10 år efter

I en samtale ved World Economics Forum i Davos fortalte Intels direktør, at Kinas udvikling inden for halvleder efter hans opfattelse kommer til at ligge 10 år efter førende lande på grund af de amerikanske sanktioner.

Pat Gelsinger forklarede, at de værktøjer og maskiner, som kineserne har til rådighed, på nuværende tidspunkt begrænser deres chipproduktion til 14 og 7 nanometer fremstillingsprocesser.

Ser man på selskaber som TSMC i Taiwan, Samsung i Sydkorea og Intel i USA, er de ved at gøre klar til at implementere mere avancerede fremstillingsprocesser på 3 nanometer, 2 nanometer og tilmed endnu mindre halvledere i de kommende år. Man forventer, at TSMC’s 2 nanometer halvlederproduktion kommer til at sidde i iPhone 17, der efter planen skal på markedet sidst i 2025.

Læs også: NVIDIA omgår USA’s handelssanktioner med tre nye chips til Kina

Pandemien afslørede sårbar forsyningskæde

I 2020 begyndte USA at indføre restriktioner for at forhindre Kina i at få adgang til de nødvendige værktøjer til produktion af den nyeste chipteknologi som et svar på Kinas massive vækst inden for sektoren. USA har dog ikke været alene om at holde Kina tilbage. Et vigtigt element i lykkes med sanktionerne har været et samarbejde med Japan og Holland.

Hollandske ASML, der er verdens største leverandør af de litografiske værktøjer, der er essentielle for at producere halvledere med fremstillingsteknikker på under 14 nanometer, leverede for nylig sine nyeste og hundedyre EUV-litografimaskiner til Intel. Det træk er en del af Intels indsats for at igen blive førende inden for chipproduktion, efter selskabet de seneste år har tabt terræn til TSMC og Samsung.

Ved Davos-forummet diskuterede Pat Gelsinger det sårbare ved den globale forsyningskæde – et problem, der blev meget tydeligt under pandemien. Han pegede på, hvordan mange års erhvervspolitik har koncentreret chipproduktionen til asiatiske lande. Det er en udvikling, som USA nu forsøger at ændre på med forordningen Chips Act. Den har til formål at øge USA’s teknologiske selvforsyning. Ligeså investerer EU 357 milliarder kroner i egen chipproduktion.

Sidste år erkendte TSMC’s grundlægger, Morris Chang, at de amerikanske sanktioner midlertidigt kan gavne TSMC, men udtrykte skepsis om den langsigtede effekt af den slags strategier. Han mente, at sanktionerne vil holde Kina flere år efter konkurrenterne, når det gælder teknologien bag chipproduktion. Han påpegede dog også, at det vil tage ganske lang tid for lande som USA at udvikle sine muligheder for at producere chips.

Amerikanske embedsmænd er optimistiske og mener, at USA kan begynde produktion og levering af de mest avancerede halvledere inden for de næste 10 år. Til sammenligning mener Nvidias direktør, at der nok nærmere er tale om 10-20 år.

Læs også: Kina forbyder embedsmænd at bruge iPhone