LG G Watch promo tekst set i tysk Play Store, hurtigt fjernet igen
Mange venter i spænding på endegyldigt at se LGs smartwatch med den nye Android Wear platform til salg. Det forventes at uret vil få noget omtale ved Google I/O konferencen om nogle dage, og blive sat til salg umiddelbart efter.
– LG G Watch: Specifikationerne lækket
En lille promo-tekst er set på den tyske version af Google Play, oversat står der “Konstant aktiveret display” i overskriften, og den forklarende tekst fortæller at “G Watch sover aldrig. Det konstant aktive display viser altid tidspunktet og anden ny information, uden du behøver røre det”.
Teksten blev fjernet i en vis fart, men man kan så overveje om Google Play vil være en distributions kilde eller om det kun skal bruges til at promovere uret.
Google I/O løber af stablen den 25 og 26 juni, her bliver vi forhåbentlig klogere på planerne for LGs nye smartwatch.
Kilde: Android Police