Mobilproducent giver op i 2026
Efter et 2025, der allerede viste tydelige svaghedstegn hos producenten, er meldingen til teleoperatører og distributører nu klar: Der kommer ingen nye smartphones fra ASUS i år.
Hverken de ellers populære niche-modeller eller de kraftfulde gaming-enheder, som mærket er kendt for, vil se dagens lys i 2026.
Se også: Test af alle nye mobiltelefoner
ASUS holder mobilpause i 2026
Det er den taiwanske tech-gigant ASUS, der nu har bekræftet pausen. ASUS har meldt ud, at de ikke kommer til at lancere nye mobiltelefoner i hele 2026.
Selvom selskabet lover at fortsætte med softwareopdateringer og garanti til eksisterende kunder, ligner det for mange begyndelsen på enden for deres smartphone-eventyr.
Hvorfor har ASUS ikke forklaret, men det skyldes sandsynligvis den ekstreme konkurrence på markedet og ikke mindst de stigende priser på komponenter, som betyder, at fortjenesten bliver betydeligt mindre. Det gør det svært at være konkurrencedygtige mod giganter på markedet som Samsung, Apple og Xiaomi.
En anden ting er, at ASUS mistede de mange af deres mest loyale fans, da de i 2025 droppede deres unikke kompakte format på Zenfone-serien til fordel for en større enhed.
Se også: Bedste mobiltelefon til prisen
Flere mobilproducenter får det svært i 2026
ASUS er formentlig ikke den eneste, der overvejer deres fremtid. Analytikere spår, at 2026 bliver året, hvor vi ser en større udrensning blandt smartphone-brands.
Med stigende produktionsomkostninger og et mættet marked spekuleres der i, om andre velkendte navne, som eksempelvis Sony eller Motorola, kan blive tvunget til lignende “strategiske pauser.”
For ASUS-fans betyder det, at 2025-modellerne bliver de sidste i lang tid. Om døren står på klem for et comeback i 2027, eller om ASUS blot følger i fodsporene på mærker som LG og HTC, må tiden vise. Men der er ingen tvivl om, at det kan blive svært for ASUS at komme tilbage efter at have været ude i et helt år.
Se også: De absolut bedste iPhones
Det bedste alternativ?
ASUS har primært lanceret high-end smartphones, der prismæssigt vil blande sig med de bedste på markedet. Se de bedste mobiler lige nu.