Nu kan du spille ‘Crash Bandicoot: On the Run!’ på din smartphone

‘Crash Bandicoot: On the Run!’ er ny udgave af det populære videospil Crash Bandicoot, som nu kan downloades gratis til iOS og Android.

Nu kan du spille ‘Crash Bandicoot: On the Run!’ på din smartphone

De fleste, som har ejet en PlayStation, Xbox eller GameCube, har formentlig haft fornøjelsen af at spille Crash Bandicoot – en af de bedst sælgende spilserier til spillekonsoller.

Hvis det er ved at være et godt stykke tid siden du sidst har spillet et af de mange forskellige spil i serien, så er der dagens nyhed måske en anledning til at spille Crash Bandicoot igen.

Der er ikke nogen grund til at finde de gamle cd-rom- eller dvd-skiver frem fra gemmerne. Det nye ’Crash Bandicoot: On the Run!’ er nemlig lanceret til din smartphone – nærmere bestemt iOS (iPhone og iPad) og Android.

Læs også: Test af Call of Duty Mobile – Konsolspil nærmer sig mobilen

Markerer 25 jubilæum med ’runner’-spil

Det er spilfirmaet King, der også står bag Candy Crush Saga, som har udviklet den første udgave af Crash Bandicoot til smartphones. Derfor er det heller ikke så overraskende, at ’Crash Bandicoot: On the Run!’ genbruger mange af de samme spilmekanismer, som virker genkendelige fra andre ultra-populære mobilspil som Temple Run og Subway Surfers.

‘Crash Bandicoot: On the Run!’ er et såkaldt ’runner’-spil, hvor du – som altid – styrer hovedkarakteren Crash Bandicoot. Ved at swipe til siden skifter du ’vejbane’. Et klik på skærmen får ’Crash Bandicoot til at snurre rundt, mens du hopper ved at swipe op og glider ved at swipe ned.

Handlingen går, som altid, ud på at bekæmpe den onde Doctor Neo Cortex og hans håndlangere. Men fordi spillet markerer Crash Bandicoots 25 års jubilæum, er der masser referencer til mange af de forskellige spil gennem årene, f.eks. karaktererne Crash og Coco og steder som Temple Ruins, Turtle Woods og Bear It.

Alle de velkendte lydeffekter er også at finde i det gratis mobilspil, så hvis du savner et gensyn med den populære spilserie, er der ingen grund til at vente med at downloade det til din smartphone.

‘Crash Bandicoot: On the Run!’ kan downloades til iOS her og til Android her.

Læs også: Sony giver 10 gratis spil til PlayStation i foråret

Sidste nye om historien

Næste kronologiske historie om emnet finder du her. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. 8/3/2021 vinklede vi sagen videre med artiklen Oppo tager Huaweis plads som Kinas største smartphoneproducent – Forstættelsen om temaet kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..