BYD Seagull – lille og billig elektrisk bybil

BYD fremviser de første billeder af en ny lille elbil. BYD Seagull er en mikro-elbil og bybil med 400 km rækkevidde og budgetvenlig pris.

BYD Seagull – lille og billig elektrisk bybil

Elbilproducenten BYD kom til Danmark i efteråret sidste år, med et lille udvalg af biler Heriblandt var crossoveren Atto 3, den store syvpersoners Tang og den sportslige sedan Han. Nu har BYD netop løftet noget af sløret for en ny elbil, der er en lille bybil, der meget vel kunne blive interesse for i Danmark.

Se også: Elbiler bedst til prisen

Helt elektrisk micro-bybil

Der er ikke mange små elbiler endnu. Det er noget elbilproducenterne har fokus på, men de kommer ikke på markedet fra den ene dag til den anden. Volkswagen er på vej med en lille ID.1, men BYD er et skridt eller to foran.

BYD er en af verdens største producenter af elbil og verdens tredjestørste producent af batterier til elbiler. Det er en stor fordel for BYD, at de producerer deres egne batterier, som flere andre producenter også glædeligt køber. Så kender du ikke til BYD ved du nu, at de ikke er hvem som helst.

BYD har allerede en bybil på markedet, Atto 2, men er nu klar med en endnu mindre model, der indtil videre går under navnet Seagull. BYD har det med at ændre navnene på deres biler, inden de kommer til Europa. Man kunne forvente, at en micro-bil som Seagul ville blive omdøbt til Atto 1 eller noget i den stil. Det er altså BYDs mindste elbil. I størelse svarer den til en Toyota Aygo eller en Volkswagen Up!.

Her er de første billeder af BYD Seagull:

BYD Seagull kører op til 400 kilometer

Selvom BYD Seagull er en meget lille elbil, som ikke har plads til et stort batteri, kører den overraskende langt på en opladning. Batteriet er op til 38 kWh. Angiveligt skulle den lille elbil være udstyret med et af de nye LFP-batterier, der skulle have en større holdbarhed.

Der oplyses ikke hvor hurtig den lille elbil er fra 0-100 km/t, men at en har en tophastighed på 130 km/t.

Se også: Tips til elbilforsikringen

Kan blive meget billig

Der er lidt forvirring omkring prisen på BYD Seagull, der meget vel kan blive markedets billigste elbil. Prisen skulle blive mellem 80.000 og 100.000 yuan (80.000 til 100.000 kroner), men en forhandler skulle have afsløret en pris helt ned til 65.000 kroner.

Hvad prisen ender med at blive ved vi ikke endnu, og vi ved heller ikke om den kommer til Danmark. Var vi BYD, ville vi helt klart overveje det.

Se også: Nyheder om elbiler