Hyundai IONIQ 5, IONIQ 6 og Kona Electric i vildt prisfald

Hyundai har endnu en gang sat priserne på IONIQ 5, IONIQ 6 og KONA Electric ned. Nu koster en elbil fra Hyundai fra 279.995 kroner.

Hyundai IONIQ 5, IONIQ 6 og Kona Electric i vildt prisfald

Efter prisfaldet på elbilerne IONIQ 5 og 6 i november er Hyundai nu klar med endnu lavere priser. Se de nye priser på Hyundai IONIQ 5, IONIQ 6 og Kona Electric.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Billig privatleasing af en Hyundai-elbil? Hyundai er nu klar med billigere leasingpriser på IONIQ 5, IONIQ 6 og Kona Electric.

Hyundai-elbil fra kun 279.995 kroner

Priserne på Hyundais elbiler er nu endnu mere spiselige. Hyundai har nemlig sat priserne på alle tre elbiler ned, som nu starter fra 279.995 kroner. Det tyder ikke på, at det kun er på lagerbiler, men derimod en generel prisnedsættelse.

Hyundai KONA Electric

De billigste er selvfølgelig den nye Hyundai KONA Electric, der tidligere kostede 299.995 kroner, men nu er faldet 20.000 kroner i pris. Den koster derfor nu fra 279.995 kroner.

Man kan dog opgradere til et større 65,4 kWh-batteri med rækkevidde op til 512 km fra 309.995 kroner.

Se flere specifikationer, priser og leasingpriser på Hyundai KONA Electric.

Hyundai Kona Electric er en SUV og lille familiebil med 5 siddepladser til en overkommelig pris.

Se også: Test af Hyundai Kona Electric

Hyundai IONIQ 5

Hyundai IONIQ 5 kostede i november 2022 fra 374.995 kroner, men er nu helt nede på 324.995 kroner. Det er et prisfald på 50.000 kroner. Her får man 58 kWh-batteri og en rækkevidde på op til 384 kilometer.

IONIQ 5 med det store 77,4 kWh-batteri kan fås fra 349.995 kroner.

Se flere specifikationer, priser og leasingpriser på Hyundai IONIQ 5.

Hyundai IONIQ 5 er en rummelig og praktisk SUV og familiebil med 5 siddepladser.

Se også: Test af Hyundai IONIQ 5

Hyundai IONIQ 6

Hyundai har også sat prisen ned på sedanen IONIQ 6, der brillerer med høj effektivitet og lang rækkevidde.

IONIQ 6 med et 53 kWh-batteri og en rækkevidde på 429 kilometer fås nu fra 334.995 kroner.

Betaler man 359.995 kroner får man dog udgaven med 77,7 kWh batteri og en rækkevidde på hele 614 kilometer.

Se flere specifikationer, priser og leasingpriser på Hyundai IONIQ 6.

Hyundai IONIQ 6 er en elektrisk sedan med god plads og sporty kørestil. Den har plads til 5 personer.

Se også: Test af Hyundai IONIQ 6

Samme dyre leasingpriser

Desværre er de seneste prisnedsættelser hos Hyundai ikke smittet af på deres leasingtilbud på IONIQ 5, IONIQ 6 og KONA Electric.

Hyundai har generelt dyre leasingpriser i forhold til mange andre elbilproducenter på markedet. Her koster en IONIQ 5 fra 5.295 kroner per måned med en udbetaling på 29.995 kroner.

Til sammenligning kan du få en Nissan Ariya, der er i samme klasse om IONIQ 5, fra en månedlig pris på 4.195 kroner og udbetaling på 4.995 kroner. Se leasingpriser på Nissan Ariya.

Se også: De bedste elektriske familiebiler i Danmark

Vi anbefaler:
Billigste hjemmeopladning og ladeboks til elbil
Find den bedste og billigste forsikring til elbil
Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025