Den billigste MG4 Electric er nu endnu billigere
En af de mest budgetvenlige elbiler på markedet er nu blevet endnu billigere. MG har sat prisen ned på den nyankomne elektriske hatchback, MG4 Electric. Se de nye priser på MG4 Electric her i artiklen.
Se også: Hold dig opdateret på de nyeste elbiler
MG4 Electric er nu 10.000 kroner billigere
Den fuldelektrisk hatchback MG4 Electric blev lanceret herhjemme i september sidste år, hvor den fik en skarp pris fra 284.999 kroner. Der gik dog ikke længe før en billigere Nordic-variant blev udbudt, der med enkelte kompromisser var hele 35.000 kroner billigere. MG4 Electric Nordic Edition var derfor en af de billigste elbiler i Danmark.
Men i kølvandet på store prisnedsættelser hos Tesla, har MG nu sat prisen yderligere ned på MG4 Electric. MG4 Electric er sat 10.000 kroner ned og koster nu fra 239.999 kroner.
Samtidig er prisen på Luxury-varianten af MG4 Electric sat op. Denne model blev lanceret med en pris fra 284.999 kroner, men er nu steget 8.381 kroner og koster derfor 293.380 kroner.
Se også: Se specifikationer på MG4 Electric
Forskel på de to MG4 Electric?
Med en stor prisforskel på næsten 54.000 kroner må der også være stor forskel på de to varianter af MG4 Electric? Den største forskel finder man i deres batteri og rækkevidde. Batterierne i elbiler er de dyreste komponenter, og med et mindre batteri i Nordic Edition kan prisen sættes meget lavere.
MG4 Electric Nordic Edition har et batteri på 51 kWh, der giver en WLTP-rækkevidde på op til 350 kilometer. Den dyrere MG4 Electric har et lidt større batteri på 64 kWh, der kører op til 435 kilometer.
Den billigste MG4 Electric har også langommere opladning. AC-opladning på 3,6 kW og DC-opladning på 117 kW. Det giver en opladningstid fra 5 til 80 procent på 40 minutter. Luxury-varianten har til sammenligning 135 kW og 11 kW.
De to modeller har identisk ydeevne, men der er lidt forskelle i deres udstyr. MG4 Electric har for eksempel flere sikkerhedsfunktioner, 360 graders kamera, elektrisk foldbare sidespejle, automatisk nedblændet bakspejl, varmepumpe, flere højtalere, trådløs mobilopladning og mere. Læs mere om MG4 Electric her.
Kan man nøjes med en langsommere opladning samt 350 kilometer rækkevidde til dagligdagens brug, er MG4 Electric Nordic Edition et af de billigste elbilkøb lige nu.