Nio ET9 bliver en luksusbil med fremtidsformer
Dagen før juleaften afholder Nio deres årlige event, Nio Day, hvor man kan blive klogere på fremtiden for elbilproducenten. Til årets Nio Day løftes sløret for Nio ET9, der er en stor luksusbil med futuristisk design.
Se også: Sammenlign, se priser og bestil testkørsel i elbil
Nio ET9 bliver en premium-elbil
Grundlægger og administrerende direktør for Nio, William Li, har afsløret, at de den 23. december præsenteres en ny spændende elbil. Den kommende bil går direkte efter de veletablerede tyske luksusbiler.
“Når det kommer til flagskibe, så er der Mercedes-Benz Maybach, S-klassen, BMW’s 7-serie, Audi A8. Og så er der nogle sporty modeller som Porsches Panamera,”
Det er altså de store tyske premiumbiler, som Nio’s nye elbil skal være et alternativ til. Ifølge Nio er der tale om en såkaldt “ultra-high-end” elektrisk sedan. Navnet har Nio allerede afsløret, som bliver Nio ET9.
Se også: Billeder, specifikationer og lancering af Nio ET9
Blandt konkurrenterne er der i øjeblikket elbilerne Mercedes-Bens EQS og BMW i7. Audi har endnu ikke løftet sløret for et helt elektrisk alterntiv til A8.
De spændende nyheder blev afsløret på livestream, da William Li testede rækkevidden på Nio ET7 med et nyt 150 kWh batteri. Bilen endte med at køre mere end 1.000 kilometer.
Se også: Kommende elbiler i 2023, 2024 og 2025
Et design a la konceptbilen Nio Eve
Det er desværre ikke meget vi ved om Nio ET9 endnu, men der er dog lidt informationer at finde. Angående designet, vil den angiveligt ligne konceptbilen Nio Eve meget. Nio Eve er en konceptbil fra 2017 med et meget futuristisk design.
Udover masser af plads og luksus vil Nio ET9 være proppet med nyeste teknologi. Den udstyres angiveligt med en ny chip fra Nio, der skal stå for bilens selvkørende teknologi.
Akselafstanden på Nio ET9 forventes at være 3,3 meter. Den forventes at bruge en nyudviklet elektrisk motor med en ydeevne på 300 kW og understøtte nyeste batteriskifteteknologi.
Se også: De bedste elbiler i premium-klassen
Prisen på Nio ET9?
Man skal nok ikke forvente, at Nio ET9 bliver et af markedets billigste elbiler. Vi forventer, at prisen på Nio ET9 vil være mindst 2 millioner kroner. Læs mere om Nio ET9 på mobilsiden, når den er lanceret.
Nio har herhjemme elbilmodellerne Nio ET5, Nio ET5 Touring, Nio EL6, Nio EL7 og Nio ET7. Se alle elbiler fra Nio her.
Vi anbefaler:
Elbiler Bedst i Test
De billigste elbiler i Danmark
Guide til billigste ladeboks for elbiler