Polestar vil flytte elbilproduktion ud af Kina
Polestar vil forberede sig på højere toldsats for kinesisk producerede elbiler, og vil derfor flytte en større del af deres produktion til USA.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Skal samle elbiler til Europa og USA
Den svenske elbilproducent Polestar, ejet af kinesiske Geely, vil fremskynder bestræbelserne på at producere flere elbiler uden for Kina i lyset af de stigende geopolitiske spændinger, siger den administrerende direktør, Thomas Ingenlath.
På spørgsmålet om, hvordan Polestar forbereder sig på muligheden for, at en europæisk undersøgelse af kinesisk producerede elbiler kan føre til øgede toldsatser, sagde Thomas Ingenlath, at bilproducenten undersøger muligheden for at fremskynde eksporten af Polestar 3, der er produceret i South Carolina, til EU.
I stedet for produktion i Kina vil Polestar producere elbiler til både Europa og USA på den nye fabrik i South Carolina i USA. I øjeblikket bygger Polestar størstedelen af sine biler i de kinesiske byer Chengdu og Taizhou, og virksomheden har også planer om at bygge en fabrik i Sydkorea. Der går også rygter om, at Renault skal bygge elbiler på Polestar i Europa.
Polestar blev grundlagt af svenske Volvo og kinesiske Geely, men Volvo har overdraget det meste af sin andel til aktionærer, herunder Geely, efter at de i februar sagde, at de ville stoppe med at finansiere virksomheden.
Se også: Alle elbiler fra Polestar i Danmark
Højere toldsats truer i horisonten
Europa-Kommissionen begyndte i oktober at undersøge, om billigere, kinesisk producerede elbiler uretmæssigt nyder godt af statstilskud. Som resultat af det kan der være højere toldsats på kinesisk producerede elbiler undervejs. Kina har kaldt undersøgelsen protektionistisk.
“Vi befinder os faktisk i limbo, fordi vi selvfølgelig ikke ved, hvad undersøgelsen fører til,” fortæller Thomas Ingenlath.
Se også: De bedste og dyreste elbiler i Danmark
En svær tid for Polestar
Polestar har været under et enormt økonomisk pres, og den svenske storbank SEB har tidligere i år måttet nedskrive Polestars værdi til 0 kroner. Polestar sikrede sig et lån på 950 millioner dollar, svarende til cirka 6,5 milliarder kroner, fra 12 internationale banker.
Polestar har skåret 10 procent af arbejdspladserne væk, og yderligere 15 procent følger i 2024. En højere toldsats på elbiler samlet i Kina vil ikke lette situationen for Polestar, hvis leveringer faldt med 40 % i første kvartal. Producenten har store forventninger til de to nye SUV’er, Polestar 3 og 4.
Samtidig udvider store kinesiske elbilmærker deres tilstedeværelse i Europa med elbiler til priser, hvor de europæiske producenter ikke kan være med.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet
Ladeløsning med serviceaftale & elafgiftsrefusion
if har markedets bedste bilforsikring til elbil