Nye leasingtilbud på ny Xpeng G6 og G9

Xpeng er klar med nye 48 måneders leasingaftaler på de nye, faceliftede udgaver af Xpeng G6 og Xpeng G9. Se om du skal slå til eller slå koldt vand i blodet.

Nye leasingtilbud på ny Xpeng G6 og G9

Xpeng har introduceret en ny mulighed for at privatlease de seneste 2026-modeller af Xpeng G6 og Xpeng G9 over 48 måneder.

Se de nye leasingpriser på de nye Xpeng G6 og G9.

Se også: De bedste leasingtilbud på elbiler i 2025

Nye leasingpriser på de nye Xpeng G6 og G9

Xpeng har afsløret nye priser på 48 måneders privatleasingaftaler på den nye opgraderede Xpeng G6 og G9, som begge er elbiler af typen SUV – den ene i mellemklassen og den anden i den store mellemklasse.

Der er her tale om to yderst rummelige, komfortable og veludstyrede elbiler med siddepladser til fem personer. Der er mest plads i den større Xpeng G9, som også er den dyrere model. Både Xpeng G6 og G9 er spækket med nyeste teknologi og fremragende infotainmentsystemer.

Blandt styrkerne ved Xpengs elbiler er byggekvaliteten, den ekstremt hurtige lynopladning og softwaren, der hører til blandt de bedste på markedet.

Der er inkluderet 10.000 km i de nye leasingaftaler, og yderligere 5.000 km om året kan tilkøbes for en prisstigning på 300 kr./md. Der kan vælges op til 50.000 km om året. Privatleasing foregår gennem Nordania Finans, og tilbuddene gælder til og med 31. december 2025.

Privatleasing af ny Xpeng G6

Det nye leasingtilbud på Xpeng G6 over 48 måneder koster kun fra 2.995 kr./md. i ydelse med en høj udbetaling på 49.995 kr. Det giver en samlet leasingomkostning efter 48 måneder på 193.755 kr.

Kigger man på leasingomkostningerne over 36 mdr., svarer leasingudgifterne til 53 procent af bilens nypris. Det er naturligvis den høje udbetaling, der gør regnestykket lidt skævt, men set over en 48 måneder lang periode er der tale om et ganske udmærket tilbud. Lægger man udbetaling og den samlede ydelse sammen, svarer beløbet til 4.036 kr./md.

Det er fortsat muligt at privatlease Xpeng G6 over 36 mdr. for 4.495 kr./md. med en udbetaling på 14.995 kr. og 15.000 km om året. Her er de samlede udgifter efter 36 måneder 176.815 kr. Udbetaling og ydelsen kombineret svarer til en månedlig pris på 4.911 kr.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Xpeng G6

Privatleasing af ny Xpeng G9

Der er også kommet 48 måneders leasingpriser på den nye Xpeng G9, som koster fra 4.895 kr./md. med en udbetaling på 49.995 kr. og 10.000 km om året. Det giver en samlet pris på 284.955 kr., hvilket svarer til 5.937 kr., når udbetaling og ydelse lægges sammen og fordeles på hver måned.

Set over 36 mdr. svarer leasingomkostningerne på G9 til 226.215 kr. eller 45 procent af bilens nypris, hvilket er et godt tilbud. Igen skævvrider leasingperioden på 48 måneder regnestykket.

De gamle leasingpriser på Xpeng G9 over 36 måneder med 15.000 km om året fås fortsat. Det vil sige en månedlig ydelse på 5.995 kr. og en udbetaling på 34.995 kr. Efter 36 måneder er der samlede her udgifter for 250.815 kr. eller cirka 50 procent af købsprisen. Du får altså et bedre tilbud ved at vælge 48 måneders aftalen.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Xpeng G9

Alternativer til Xpeng G6 og G9

Det er ikke markedets skarpeste leasingpriser, man finder på de nye Xpeng G6 og G9, idet der er mange andre gode SUV’er med leasingpriser.

På Xpeng G6 er der for eksempel bedre leasingtilbud elbiler som Volkswagen ID.4, Ford Capri, Cupra Tavascan og så videre. Du kan få overblik over de bedste tilbud på privatleasing på elbiler her.

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Danskerne gider ikke købe kinesiske elbiler
Sammenlign alle SUV’er
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Billigste elbiler i Danmark