Renault bygger billig elektrisk Twingo med kinesisk partner

I et forsøg på at holde prisen nede på de lovede 20.000 euro skal den elektriske Twingo udvikles med en kinesisk samarbejdspartner.

Renault bygger billig elektrisk Twingo med kinesisk partner

Renault løftede sidste år lidt af sløret for en kommende elektrisk Twingo, der bliver bilmærkets billigste elbil. Den kommende Twingo kan koste fra kun 150.000 kr., men kun hvis Renault får hjælp fra en kinesisk samarbejdspartner.

Se også: De mest prisvenlige elbiler i Danmark

Renault Twingo skal hurtigt ud på vejene

I et forsøg på at få den lille billige elektriske bybil Twingo hurtigere ud på vejene og til den lovede pris, vil Renault få hjælp til udviklingen af en kinesisk samarbejdspartner.

“Udviklingen af bilen vil ske sammen med en kinesisk partner for at forbedre vores udviklingstid og -omkostninger,” sagde en talsmand for Renault.

Tidligere på måneden afsluttede Renault og den tyske kollega Volkswagen forhandlingerne om i fællesskab at udvikle en prisbillig elektrisk version af Twingo. De kunne angiveligt ikke blive enige, og nu vil Volkswagen selv bygge billige elbiler, som forventes klar i 2027.

Renaults administrerende direktør, Luca de Meo, afslørede planerne for den elektriske Twingo i slutningen af sidste år. Her blev der lovet en pris fra 20.000 euro, svarende til 150.000 kr.

Se også: De billigste elbiler i Danmark lige nu

Kommende Renault Twingo

Renaults beslutning om at samarbejde med en kinesisk kollega skal ifølge folk med kendskab til situationen lære virksomheden, hvordan den kan komme hurtigere i gang med udviklingen af små billige elbiler.

Vesteuropæiske producenter er i stigende grad afhængige af ingeniører i lande med lavere omkostninger for at skære ned på udgifterne. Selv om ingeniørarbejde i Kina ikke nødvendigvis er billigere, er det her, størstedelen af de teknologiske gennembrud inden for elbiler kommer fra, siger en af personerne.

Se også: Oversigt over alle kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026

Twingo vil stadig blive samlet i Europa

Godt nok får Renault hjælp fra Kina til at bygge Twingo, men den vil stadig være europæiske, mener producenten.

Bilen vil blive design og bygget i Europa, muligvis i Slovenien, sagde administrerende direktør for Renault under virksomhedens aktionærmøde i denne måned. Den nuværende Twingo bygges på Renaults fabrik i Slovenien.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Får hård konkurrence fra kinesiske elbilmærker

Renault, og flere andre vestlige elbilproducenter, får hård konkurrence fra de kinesiske producenter. BYD, Leapmotor og flere andre producenter er i skrivende stund på vej til Europa med deres billigste elbiler. Disse kan koste under 150.000 kr., når de lander i Danmark.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Vi anbefaler:

Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Elbil til familien: 5 bedste tilbud på privatleasing
Markedets bedste forsikring af elbiler får du hos if