Tegninger af Apple Car fremvist til japansk producent af bildele i 2020

Apple skulle angiveligt have været i dialog med den japanske producent Sanden om biledele til selskabets rygtede elbil.

Tegninger af Apple Car fremvist til japansk producent af bildele i 2020

I januar 2020 informerede en mand, der identificerer sig selv som manager for reservedele hos Apple, den japanske producent af bildele, Sanden, om, at Apple var interesseret i at skabe en elektrisk bil.

I den forbindelse viste han tegninger af en elektrisk bil samt dele til et klimaanlæg. Det fortæller Nikkei Asia. Desværre viser nyhedssitet ingen billeder frem af bilen.

Billeder af Apple Car

Sanden er førende inden for produktion af dele til klimaanlæg til biler, og Apple og Sanden havde efterfølgende samtaler om kravene på bestemte detaljer i tegningerne, hævder disse nye rygter.

Da Covid-19 pandemien gjorde økonomien strammere, måtte Sanden i juni 2020 se sig nødsaget til at ansøge om gældssanering overfor sine kreditorer og samtalerne om Apple Car løb ud i sandet.

Historien melder ikke noget om detaljerne i samtalerne mellem parterne, men den hælder mere vand på rygtesmøllen om, at Apple gennem længere tid har haft ambitioner om elektriske køretøjer.

Se også: De mest sikre elbiler

Målet er lancering af elbil i 2025

I november 2021 fortalte Bloombergs Mark Gurman, at Apple skurede op for blusset under projektet og nu har som mål at skabe en elektrisk bil, der er fuldt selvkørende.

Gurman fortalte i samme omgang, at Apple satser på lancering i 2025, men at projektet gennem de seneste år har været ramt af flere problemer og oplevet en række nøglepersoner, der har forladt deres post, så den tidsramme er noget usikker.

Se også: Elbiler og selvkørende teknologier