Nedgang i salget: Tesla kan skuffe fælt i år

Hvis 2. kvartal bliver så dårligt, som det ser ud til, kan Tesla stå over for sit første fald i salget fra år til år siden lanceringen af Model S i 2012, siger analytiker.

Nedgang i salget: Tesla kan skuffe fælt i år

Efter at have leveret et skuffende resultat i årets første kvartal, have fyret tusindvis af medarbejdere og sat projekter på pause hviler mange øjne i disse dage på elbilproducenten Tesla. Det tyder dog på, at 2. kvartal kan blive det værste for Tesla i flere år.

Se også: Se Teslas udvalg af elbiler i Danmark

Salget af Teslaer kan falde i år

Siden 2012 har Tesla år efter år solgt flere og flere elbiler – men nu kan den årelange fremgang spille på sidste vers, påstår Tesla-analytiker Troy Teslike.

Tesla leverede i 1. kvartal i år 36.065 færre elbiler end i samme periode sidste år, og 2. kvartal ser ikke ud til at blive bedre.

Men nedgangen stopper ikke her, for også i 3. kvartal forventes Tesla ikke at kunne matche salget fra samme periode sidste år, der godt nok endte med at blive et rekordår for bilmærket.

Fjerde og sidstekvartal kan dog endelig byde på fremgang i salget, men her vil det sandsynligvis være for sent.

Se også: Disse elbiler er Bedst i  Test

Tjener mindre på bilerne

Der er grund til bekymring hos verdens største elbilproducent, der udover et dårligere salg og diverse spareopgaver tjener mindre på de solgte biler.

Konkurrencen på elbilmarkedet er intensiveret og Teslas konkurrenter har sat priserne gevaldigt ned, for at kunne matche de populære to biler fra Tesla. Specielt i Kina, der er verdens største bilmarked, har Tesla det svært.

På det kinesiske marked konkurrerer de mange mærker om at være billigst – og det betyder, at flere elbiler sælges med et tab.

Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet

Vil Tesla stadig være størst?

På trods af udsigter til et skuffende 2024 for Tesla, forventes de dog stadig at levere hele 1,7 millioner elbiler i 2024. Tesla forventes i 2024 at kæmpe med kinesiske BYD om titlen som verdens største elbilproducent, men Tesla skulle angiveligt slutte året som den største.

Har bilkøberne nogen glæde af det? Flere prisfald forventes at komme i løbet af 2024 og elbilerne bliver hele tiden bedre. Billigere og bedre elbiler er derfor i vente, hvis man er lidt tålmodig.

I slutningen af 2024 forventes Tesla af fremvise deres næste store elbilsats: En mindre og billigere elbil, der forventes at koste cirka 200.000 kr.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Vi anbefaler:
Bliv klogere på elbilforsikringen
Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?