Ny opdatering til Tesla giver energibesparelser

Bruger din Tesla meget strøm, når den holder parkeret? Tesla er nu klar med en opdatering til deres app, der giver mindre elbilerne mindre batteridræn.

Ny opdatering til Tesla giver energibesparelser

Teslas elbiler er kendt for at have stort batteridræn, når de holder parkeret. Dette problem skulle Tesla dog nu have løst med en simpel app-opdatering.

Se også: Sammenlign specifikationer og priser på elbiler

Simpel opdatering af app sparer på batteriforbruget

Tesla har netop opdateret med app med en lovende ændring, der skal reducere batteriforbruget i elbilerne. Hvordan kan det lade sig gøre, spørger du?
“Vampire drain”, også kaldet batteridræn, er navnet på den energi, som elbilen mister, mens den holder parkeret og ikke bliver kørt. Der er flere faktorer, der kan påvirke batteridræn, for eksempel batteriets termostyringssystem og tilslutningsmuligheder.

Tesla-køretøjer er fulde af sidstnævnte, som styres via deres app til iPhones og Android-telefoner. Når man åbner appen på en smartphone, vækker den automatisk køretøjet og dræner noget strøm fra batteriet – hvilket i sidste ende resulterer i en lavere rækkevidde. Det gælder alle elbiler, men Teslas elbiler har været kendt for at have et betydeligt batteridræn.

Se også: Alle elbiler fra Tesla på vejene i Danmark

Bilproducenten forsøgte at løse problemet tidligere i år med en opdatering af Sentry Mode-funktionen, som er langt den største bidragyder til batteridræn. Tesla hævdede, at det reducerede energiforbruget med 40 %.

Men nu er Tesla klar med en opdatering af mobilappen, som skal gøre batteridrænet mindre endnu. Efter opdateringen vækkes bilen kun, når du sender instruktioner til den. Det kan for eksempel være, når du tænder for klimaanlægget eller andre funktioner.

Se også: Priser og leasing af Tesla Model Y

Din Tesla vil stadig have batteridræn

Du skal dog ikke forvente, at denne ændring helt eliminerer batteridræn. Hvis en funktion som Sentry Model er aktiveret eller klimaanlægget kører vil bilen stadig bruge samme mængde strøm som tidligere.

Bilen vil også stadig bruge strøm, når den holder parkeret, selvom disse ikke er slået til. Men forhåbentlig er batteridrænet efter opdateringen mindre end tidligere.

Se også: Disse elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026

Vi anbefaler:
De billigste elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Guide til den bedste forsikring af elbiler