Tesla-ejere skifter emblemet ud med andre bilmærker
Tesla-ejere skifter emblemet på bagsmækken af deres elbiler ud med Toyota-, Audi-, Honda- og Mazda-emblemer. Det viser flere billeder, som i løbet af marts er gået viralt på Facebook og X.
Se også: Se alle elbiler fra Tesla
Tesla-elbiler i forklædning som en Audi, Honda og Mazda
Årsagen til, at Tesla-ejere begynder at skrotte de fabriksmonterede Tesla-emblemer til fordel for helt andre bilmærkers emblemer.
Flere medier spekulerer dog i flere årsager. Først og fremmest er det formentlig en sjov måde at vise, at man tager afstand fra Teslas administrerende direktør Elon Musk. Om nogle gør det for at undgå hærværk på Tesla-biler, som er blevet udbredt den seneste måneds tid, er tvivlsomt, for Teslaerne bliver kun mere opsigtsvækkende af modificeringerne.
Andre gør det formentlig udelukkende som en joke i en tid, hvor det ikke længere er lige så sjovt at være Tesla-ejer, som det i mange år har været.
Billederne viser blandt andet en Cybertruck med teksten ”TOYOTA”, som man kender fra flere af Toyotas terrængående biler, og flere eksemplarer af Model Y forklædt som en Audi, Mazda og Honda.
I et års tid har det været en trend, at Tesla-ejere sætter klistermærker bag på bilen med teksten ”I bought this before Elon went crazy”, men med de udskiftede emblemer begynder flere Tesla-ejere nu at tage afstanden til Elon Musk skridtet videre.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Tesla er inde i en dårlig periode for tiden. Det globale salg af Tesla-elbiler faldt i 2024 for første gang siden 2011, og i Europa har Tesla oplevet stor tilbagegang i salget de seneste måneder. Også i Danmark sælger Tesla markant færre elbiler end normalt, og samtidig falder både Teslas aktie og omdømme hastigt. Se de seneste salgstal fra Tesla.
Tesla sætter formentlig sin lid til, at den opdaterede Model Y kan sætte skub i salget, når leveringerne begynder at tage fart i de kommende måneder. Læs mere om den nye Tesla Model Y.
Det er dog for alvor en billig elbil til et godt stykke under 300.000 kr., som Tesla mangler. En sådan skulle komme blive annonceret i løbet af 1. halvår 2025, så der er snart ikke lang tid at løbe på.
Teslas største konkurrent er aktuelt Volkswagen-koncernen, som med mærkerne Volkswagen, Skoda, Audi og Cupra sælger langt flere elbiler i Europa, end Tesla selv gør for tiden. Tesla har kun to modeller, som for alvor sælger: sedanen Model 3 og SUV’en Model Y. Se de bedste sedaner og de bedste SUV’er.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027