Tesla på vej med trådløs opladning til elbiler

Er du også træt af kablet? Tesla arbejder på smart trådløs opladning, hvor bilen blot parkeres og opladningen automatisk går i gang.

Tesla på vej med trådløs opladning til elbiler

Det kan til tider være irriterende, at skulle stå og bakse med det lange og tunge kabel, der lader elbilen op. Det kan dog blive slut med kablet hos Tesla, der er på vej med trådløs opladning til elbiler.

Se også: Se priser og book prøvetur i nyeste elbiler

Officelt: Tesla får trådløs opladning

Det har været rygtet tidligere, men nu er det altså blevet bekræftet. Tesla er nemlig på vej med trådløs opladning til elbiler.

Og hvorfor ikke? Man har i mobiltelefoner siden 2012 kunnet finde trådløs opladning i mobiltelefoner, hvor man blot skulle placere den på en enhed for at starte opladningen. Siden da er trådløs opladning til mobiltelefoner blevet forbedret og er i dag meget hurtigere.

Når man først har prøvet trådløs opladning på en smartphone, er det svært at gå tilbage til kablet. Og mon ikke det bliver den samme følelse, når trådløs opladning kommer til elbiler.

Se også: Så billige er de billigste elbiler i Danmark

Volvo udforsker også trådløs opladning – det samme gør Hyundai og Xiaomi. Nu er det altså også bekræftet, at Tesla i det skjulte har udviklet trådløs opladning.

Tesla afslører ikke kun at der bliver arbejdet på det, men at det bliver en realitet. Det bliver dog ikke afsløret, hvornår vi kan forvente det, men det ligger nok nogle år ude i fremtiden.

Ifølge virksomhedens chefdesigner, Franz von Holzhausen, og vicepræsident for Vehicle Engineering, Lars Moravy, arbejdes der i øjeblikket på trådløs opladning.

“Åh, vi arbejder på induktiv opladning. Så du behøver ikke at sætte stikket i noget på det tidspunkt. Du kører bare ind i garagen, kører hen over pladen, og så er du i gang med at oplade,” sagde Von Holzhausen.

Se også: Disse elbiler er bedst til prisen

Trådløs hjemmeopladning af elbil?

Det tyder altså på, at trådløs opladning fra Tesla i første omgang bliver et produkt til hjemmet – som et alternativ til en ladeboks. Det er dog ikke umuligt, at vi vil se parkeringspladser og ladestationer i fremtiden, hvor der er mulighed for trådløs opladning af elbilen.

Man kan dog håbe, at trådløs opladning af elbilen ender med at blive som på smartphones. Her finder man nemlig en standard (Qi), som virker med alle smartphones med trådløs opladning.

Se også: Rygter og nyt og kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026

Vi anbefaler:
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Bedste bilforsikring til elbil