Test, bedømmelse og pris på Mercedes-Benz CLA

Den nye Mercedes-Benz CLA er en af årets mest ventede elbiler. Bliv klogere på den kommende Mercedes CLA her, hvor vi varmer op til test.

Test, bedømmelse og pris på Mercedes-Benz CLA

Som forberedelse til test af den nye CLA fra Mercedes, tager vi her et kig på de informationer og specifikationer, som den tyske bilproducent indtil videre har sluppet fri.

Se også: Alle elbiler fra Mercedes-Benz i Danmark

Kort om Mercedes-Benz CLA som elbil

Der er store forventninger til den kommende Mercedes-Benz CLA, der meget gerne skal få gang i salget af elbiler hos den velkendte tyske bilproducent.

Den nye CLA er en sedan med fem siddepladser, et sporty coupé-design med lang rækkevidde og helt ny teknologi i både kabine og under motorhjelmen.

Vi ved endnu ikke hvad den nye CLA vil hedde. Mercedes har nemlig meldt ud, at det fremover er slut med EQ-navngivningen på deres elbiler. En oplagt bud er, at Mercedes-Benz vil gå med CLA Electric, da den også kommer i en plug-in hybridvariant.

Vores test og bedømmelse består for nuværende udelukkende af vores vurderinger af specifikationerne på Mercedes-Benz CLA (2025) og vores forventninger til dansk prisniveau. 

Artiklen opdateres i takt med at testresultater fra uvildige og anerkendte testmiljøer i udlandet bliver offentliggjort.

Se også: Test af alle elbiler i Danmark

Design på Mercedes-Benz CLA

Den nye CLA vil byde på et helt nyt design, der skal kombinere flot design med høj aerodynamik. CLA bliver en firedørs coupé, der på trods af kompakte dimensioner forventes at være rummelig. Med en ny dedikeret elbilplatform (MMA-platformen), kan man udnytte pladsen i bilen mere optimalt.

CLA vil være baseret på konceptbilen Concept CLA, som Mercedes viste frem i 2024. Det endelige design forventes at blive lidt mindre futuristisk og lidt mere “klassisk Mercedes-Benz”. Billeder af den kan du se herunder.

Rækkevidde, ydeevne og plads

Hvad vi derimod ved om CLA er, at den bliver en af de mest energieffektive elbiler på markedet. Med et forbrug på ned til 12 kWh/100 km, slår CLA’en Tesla Model 3, der med et forbrug på 12,5 kWh/100 km lige nu er markedets mest effektive elbil.

Den kommer med en helt ny elektrisk drivlinje med to fremadgående gear og vil være meget aerodynamisk.

Mercedes-Benz CLA vil tilbyde en rækkevidde op til 750 km. Der vil være mulighed for at vælge et 58 kWh LFP-batteri eller et større 85 kWh NMC-batteri.

Den vil med en nyudviklet 800 volt teknologi have have meget hurtig DC-opladning. Med det store batteri vil CLA kunne lynlade med en maksimal effekt op til 320 kW, endda over en længere periode. Det betyder, at man kan nå 300 km rækkevidde på blot 10 minutter.

Dertil introduceres der med CLA et helt nyt infotainmentsystem, der forventes at være hurtigere, været mere enkelt og moderne og have navigation med Google Maps.

Forventet pris på ny Mercedes CLA

Der er ikke en pris på den nye Mercedes CLA endnu, men vi forventer den vil koste fra cirka 450.000 kr.

Mercedes-Benz forventes at lancere den elektriske CLA i marts 2025.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Mercedes-Benz CLA

Perspektivering

Vil den nye den nye CLA-elbil være det bedste bud på en elektrisk sedan til lange køreture? Det kan vi ikke svare på endnu, men den ser lovende ud. Vi ser frem til at kunne bringe en grundig test af CLA, når Mercedes-Benz forhåbentlig bringer den til Danmark i løbet af 2025.

Vi er derfor ikke klar med en test af den nye Mercedes-Benz CLA endnu, men så snart det er muligt vil siden her blive opdateret med testresultat for den, hvor du vil kunne se dens samlede bedømmelse samt fordele og ulemper ved denne elbil.

Du vil også kunne se en vejledende priser og de mest oplagte alternativer til den.

Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark

Alternativer til Mercedes-Benz CLA

Vil Mercedes-Bena opnå den succes med elbilen CLA, som de har brug for? Det kommer først og fremmest an på prisen, for der venter størrre konkurrence end nogensinde før. Specielt de kinesiske konkurrenter har sat barren for, hvor høj kvalitet og hvor meget udstyr man kan forvente af bilerne i den biligere ende at prisskalaen.

Blandt alternativerne er der elektriske sedaner som BMW i4 og de mere rummelige Volkswagen ID.7 og BMW i5. Men der er også konkurrence fra Tesla Model 3, BYD Seal og Hyundai Ioniq 6, der byder ind med lavere priser og god kvalitet.

Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler

Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den