Test, bedømmelse og pris på Renault 5
Er Renault 5 E-Tech en god lille elbil? Læs test af Renault 5 E-Tech med fordele, ulemper, dansk pris og samlet bedømmelse.
Se også: Alle elbiler fra Renault i Danmark
Kort om Renault 5 E-Tech
Renault 5 er en lille elbil i bybil-klassen af typen hatchback, der byder ind med et moderne retrodesign, 5 siddepladser og en meget attraktiv pris. Det er netop kombinationen af design, størrelse og pris, der får vækket folks interesse for den.
Som sagt er 5 E-Tech en lille elbil. Den har en længde på 3,92 meter og en bredde på 1,77 meter. Med en akselafstand på 2,54 meter er den dog mere rummelig end man forventer. Bagagerummet byder på 326 liter og den lille bil kan trække op til 500 kg på krogen.
Renault 5 kommer med enten et 40 eller 52 kWh batteri, som giver den en rækkevidde på op til 400 km. Lynopladning fra 10-80 procent sker på ned til 30 minutter. Ydeeevnen starter ved 95 hk og går op til 150 hk (150 kW).
I kabinen byder Renault 5 på en digital førerskærm og en infotainmentskærm med Googles Android Automotive med indbyggede apps og tjenester, Google Maps, Google Assistent og mange populære apps i appbutikken og bilen understøtter også OTA-opdateringer.
Dansk pris på Renault? Vi forventer den vil koste omkring 180.000 kr., men den officielle pris er ikke præsenteret endnu.
Er den lille Renault 5 E-Tech den bedste bybil til prisen? Hvad er godt ved den og hvad er skidt? Læs testen og se den samlede bedømmelse af Renault 5 E-Tech.
Se også: Varianter, priser og alt om Renault 5 E-Tech
Konklusion på test af Renault 5 E-Tech
Samlet set klarer bybilen Renault 5 E-Tech sig imponerende godt i test. Den får en samlet score på 82 point ud af 100, hvilket giver Renault 5 E-Tech bedømmelsen “Virkelig god”.
Hvordan klarer den sig i forhold til andre elbiler i bybil-klassen? Meget godt, for Renault 5 E-Tech placerer sig her på en 1. plads og er dermed den bedste bybil. Også blandt de billigste hatchbacks indtager 5 E-Tech en flot førsteplads.
Den meget lave pris samt byggekvaliteten og det gode udvalg af standardudstyr gør, at man får exceptionelt meget elbil for pengene. Læs mere om vores Kvalitet/Pris Ratio.
OBS: Denne anmeldelse samt fordele og ulemper er baseret på testresultater fra internationale anerkendte bilmedier. Når vi selv får fingrene i Renault 5 E-Tech opdaterer vi denne test med vores egne indtryk og billeder
Se også: Test og bedømmelser på alle nye elbiler
Billeder af Renault 5
Se flere billeder af Renault 5 her
Det gode ved Renault 5 E-Tech
Renault 5 er en nydelig lille elbil, der blander designelementer fra den originale med et nyt og moderne indtryk. Også indvendigt er den en fryd for øjet, hvor kabinen byder på lækkert design, forskellige materialer og en god balance mellem touchskærm og fysiske knapper.
Renault 5 E-Tech er også komfortabel. Sæderne er behagelige og støttende, der er stille i kabinen og undervognen fanger byens ujævnheder og gør turen komfortabel.
Infotainmentsystemet i Renault 5 er virkelig godt. Det er hurtigt, brugervenligt og ser godt ud. Dertil har det Google apps og appbutik, Google Assistent, Android Auto og Apple CarPlay og får OTA-opdateringer.
Udvalget af standardudstyr i Renault 5 E-Tech er rigtig godt. I basismodellen Evolution får man for eksempel aircondition, fartpilot, varmepumpe og meget mere. Dog anbefales Techno-udstyrsmodellen med Google infotainment, opvarmning af battteri og adaptiv fartpilot.
Se også: Disse elbiler gør det bedst i test
Dette kunne være bedre ved Renault 5 E-Tech
På trods af sin størrelse er Renault 5 en rummelig bil. Der er dog konkurrenter – primært kinesiske – med mere plads til prisen. Når det kommer til pladsen er bagsædet dog ikke det mest rummelige.
Renault 5 ser sporty ud, men er mere komfortabel end den er hurtig. Den er ikke en sportsvogn.
Kabinen er flot, men byder også på en del plastik. Prisen taget i betragtning er det dog forventeligt.
Med en Renault 5 E-Tech følger en 2-års garanti med ubegrænsede kilometer. Der gives til sammenligning i dag helt op til 10 års garanti på nye biler med kilometerbegrænsning og 5 år uden kilometerbegrænsning.
Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler