Volkswagen åbner afgørende batterifabrik
Volkswagen Group har netop taget et afgørende skridt i kampen om elbilmarkedet. Med indvielsen af en ny, topmoderne fabrik i Martorell, Spanien, gør koncernen sig klar til at levere LFP-batterier til Cupra Raval og VW ID. Polo.
Se også: Sammenlign elbiler fra Volkswagen
Volkswagens batterifabrik skal sikre billige elbiler
Det er Seat og Cupra, der har klippet snoren til den nye batterifabrik i Martorell i Spanien, som har kostet 300 millioner euro at opføre. Men fabrikken er essentiel for Volkswagen Group.
Fra 2026 skal fabrikken nemlig spytte batterisystemer ud til to af koncernens vigtigste kommende elbilmodeller: Den kompakte VW ID. Polo og den sporty Cupra Raval – to prisvenlig elbiler, som Volkswagen har enorme forventninger til.
Det, der for alvor kan blive en “gamechanger” for Volkswagen, er teknologien i de nye batterier. Fabrikken skal arbejde med PowerCo’s “Unified Cell”-koncept, hvor man benytter sig af LFP-kemi.
Ved at bruge et “Cell-to-Pack”-design eliminerer man de traditionelle moduler i batteripakken. Det betyder færre komponenter, højere energitæthed og vigtigst af alt: lavere omkostninger. Det er netop denne teknologi, der gør det muligt at producere VW ID. Polo og Cupra Raval til en pris, hvor den brede befolkning kan være med.
Forventningen er, at de to elbilmodeller vil få en dansk pris fra omkring 200.000 kr., når de lanceres herhjemme i 2026.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volkswagen ID. Polo
Se også: Sammenlign priser og tilbud på privatleasing af elbiler
Et nyt batteri her 45. sekund
Effektiviteten på den 64.000 kvadratmeter store fabrik er skræmmende høj. Kapaciteten lyder på 300.000 batterisystemer om året, hvilket svarer til, at der færdiggøres et nyt batteri hvert 45. sekund.
Når batterierne er samlet, transporteres de automatisk via en 600 meter lang bro direkte ind i bilernes samlehal.
“Lige nu bevæger vi os fra passagersædet til førersædet i den elektriske verdens kerneteknologi,” siger den tyske bilproducent i forbindelse med åbningen af fabrikken, så der er ingen tvivl om, at den er vigtig.
Se også: De bedste små elbiler
Alternativer til Volkswagen ID. Polo?
Volkswagen ID. Polo bliver en hatchback i bybilklassen, der bliver mødt at stærke konkurrenter som disse tre:
- Renault 5 E-Tech Electric
Bedømmelse: 82/100
Pris: 189.990 kr. - Nissan Micra
Bedømmelse: 80/100
Pris: 199.900 kr. - BYD Dolphin
Bedømmelse: 79/100
Pris: 214.995 kr.
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027

