Sådan bliver filmtjenesten YouBio fra YouSee
YouSee er netop nu ved at køre det tunge skyts i stilling, for at tage en kommende krig om video-on-demand op, med konkurrenter som Netflix og HBO.
YouSee forventes i løbet af november at introducere deres nyeste tjeneste, YouBio, der skal levere video-on-demand til alle enheder og til kunder i hele landet. Også selvom du ikke er kunde hos YouSee.
Vi har talt med Ulf Lund, vicedirektør i YouSee, om hvad det nye produkt er for noget, og hvorfor de kan konkurrere med f.eks. Netflix:
YouSee forventer, at der sidst på året vil være 15 forskellige udbydere af lignende services. YouSee regner dog med, at kunne erobre halvdelen af markedet.
– YouSee har præsenteret deres Netflix-konkurrent YouBio
Med et partnerskab med C-more håber YouSee, at kunne levere det bedste produkt på markedet. C-more har eksklusiv-aftaler med omkring halvdelen af Hollywood-selskaberne, herunder, Warner Bros., Paramount, MGM, Dreamworks, 20th Century Fox m.fl.
Abonnementstjenesten for YouBio kommer til at omfatte nyere film og TV-serier, mens premiere-filmene skal købes stykvis ved siden af.
Du kommer altså til at betale et fast beløb og derudover skal du forvente at betale ekstra, hvis du vil se de allernyeste film.
FAKTA – Med YouBio bliver det muligt at:
-Se film og TV-serier på alle enheder(TV, PC, Tablet og smartphone)
-Købe YouBio, uden at være YouSee-kunde (kræver blot en bredbåndsforbindelse)
-Du behøver ikke en boks installeret, hvis du ”kun” vil se film og TV-serier via din tablet, mobil eller PC.